tirsdag den 13. september 2011

Fantastisk weekend + det løse

Puha, jeg er nok verdens dårligste blogger!

... Men altså, som jeg har sagt så mange gange før - jeg arbejder og arbejder. Der er ikke meget at fortælle for det er meget ensformigt, men det gør ikke noget, bare jeg er sammen med børnene. Kunne sikkert skrive romaner hver dag om hvor søde, dejlige og smukke de er, og det bliver nok ret ensformigt for jer længden. :)

MEN - nyt nyt nyt.. Ja, alt går jo som det skal på skolen. Børnene bliver mere og mere glade for mig for hver dag og omvendt. Bliver modtaget med kys, kram og blomster hver morgen. Det gør bare hver eneste dag god.
Som lovet får I her nogle billeder af den nye pige Luciana som jeg skrev om i sidste indlæg.



Hun er så dejlig og så smuk. Hun er blevet specielt knyttet til mig, og hun følger mig overalt som en anden lille hundehvalp. Hehe. Hele tiden skal jeg krammes, kysses, løfte hende og holde i hånd. Der er bare ingen af de andre lærere der kan bruges. :) Optur for mig, for jeg elsker hende. Hendes grin er det bedste i hele verden!

Ydermere fik vi tre nye beboere skolen, som dog kun boede der for en kort tid.



En lille duefamilie med mor og to grimme unger. Kan slet ikke beskrive hvor grimme de var. Grunden til de kun boede der for en stund var, at (smart som moderen åbenbart var - fugle = bitte små hjerner!!) reden var bygget på meget, meget lidt plads, så begge unger faldt ud af reden. En morgen da jeg kom, kom Sebastián tonsende over og sagde at der var et dyr i klassen. Tænkte bare det sikkert var et af de enorme, klamme insekter, så gad ikke gå derover og kigge, men han blev ved og ved og ved, og da jeg kom derover var det en af fugleungerne der lå under legetøjskommoden. Den anden fandt vi ovre ved en skraldespand. Maria (min kollega) og jeg måtte så tage de grimme dueunger i hænderne og aflevere dem til portvagten, der sikkert har placeret dem i et træ.

En dag kom børnene også rendende, fordi de havde fundet noget spændende. Det var så den her klammert I ser nedenfor..



Det er en bull-frog, dvs. en gigantisk tudse (og jeg mener virkelig gigantisk!), og de "pletter" man kan se på den er blot en lille del af de mange gigantiske tæger, der sad på den. Får kvalme når jeg tænker på det.. Føj!

Vi har i dag også opdaget en kattekilling og dens mor som bor i nogle cement-afløbsrør under skolen. Killingen kiggede lige op fra røret i dag, men blev hurtigt skræmt væk af alle børnene, der vinkende kom løbende hen for at se den søde lille skabning. Nogle af pigerne sad trofast ved røret hvert frikvarter i håb om at den ville komme tilbage. Haha.

Når jeg kommer hjem fra skolen er jeg helt færdig. Det er alligevel hårdt at være lærer, men så er det jo genialt at der 50 m fra hvor jeg bor ligger en lillebitte salon hvor de har de bedste tilbud og hvor de er rigtig dygtige! Det var den salon jeg fik ordnet hår i også, som jeg tidligere har skrevet.



Torsdags tilbud: Mani + pedicure, total luksusbehandling - 10.000 pesos = ca. 30 DKK.
DET ER SÅ LÆKKERT!! Man får helt lyst til at betale lidt ekstra for SÅ god behandling og SÅ godt resultat. Fik det lavet i sidst uge og det holder stadig, plus at mine hænder og fødder er lækre og bløde som aldrig før. :)
Tror nok jeg får mig en ny torsdags-tradition! Bemærk ny leopard clutch fra Zara.

Nu vi taler om Zara. Jeg var oppe for at bytte et par bukser i torsdags, fordi der var en fejl på dem, og jeg er altså ganske populær i Zara! Jeg har min egen ekspedient. En sød ung mand, med en fremragende tøjsmag, som oven i købet kan snakke lidt engelsk. Har efterhånden købt en del deroppe og han er helt tosset med mig, så nu får jeg også rabat. Længe leve den colombianske Zara!

Det skal lige siges, at jeg har haft en FANTASTISK weekend!
Min søde kollega Isabel inviterede mig med hende og hendes familie på weekend på deres finca (farm). Det var noget helt andet end Manuels finca som jeg har været på tidligere. Isabel og jeg blev, sammen med hendes smukke datter Helena, hentet fra skolen af hendes mand Miguel. På vejen til fincaen passerede vi en stor skov, hvor Miguel fortalte mig at der dybt, dybt inde i skoven ligger kokain-laboratorier, og kørte op ad et stort bjerg, gennem en masse små, smukke bjergbyer, forbi store kaffeplantager og til sidst ankom vi til fincaen, som lå næsten på toppen af bjerget.




Se bare udsigten. Hvem ville ikke gerne ha' sådan en udsigt fra deres baghave? Det var som at stå og kigge på et kæmpe maleri. Jeg gik tit ud der bare for at kigge på det hele. Det var så smukt. Glemmer aldrig den udsigt. Man kunne se ud til et af de største bjerge, og mellem skyerne kunne man skimte sneen på toppen. Ydermere kunne man se to vulkaner, en aktiv og en ikke-aktiv og en af de smukke store floder. Isabels søde onkel Guillermo fortalte mig om det hele.



Huset (på billedet) var virkelig smukt. Indeni var det mindst lige så smukt og der gik en slags balkon hele vejen rundt. Det kan ikke sammenlignes med noget i Danmark. Huset, hvor Isabels mor Cecilia bor, stod midt på den store grund. Faren er død og hans aske står i et smukt lavet kammer ude i haven så han kan "kigge" på den smukke udsigt fra det sted som han holdt så meget af. Det var meget specielt. Isabel fortalte at de alle skal have stillet deres aske derind når de dør. Lige når man kom ind af indkørslen var der et til hus, som var sat sammen af tre "lejligheder". Den ene tilhørte Isabel, hendes mand Miguel og datteren Helena, som jeg underviser på skolen i en af de andre klasser, den anden tilhørte Isabels søster Lisa, hendes mand og hendes to børn og den tredje tilhørte Isabels onkel Ruben. På billedet ligger deres to søde hunde på trappen op til Lisas lejlighed.



Bilerne parkerede vi som vi ville på det stor areal. Det var så eksotisk med palmer, blomster, frugttræer, kaffeplanter, masser af ørne, der kredsede rundt over hovederne på os, eksotiske fugle, smukke sommerfugle, mindre behagelige insekter og ja, udsigten!




Jeg elskede dyrene på fincaen. Som de fleste nok kan regne ud blev jeg hurtigt bedste venner med den lille cockerspaniel-blanding Maya på billedet. Awww, hvor var hun sød! Så glad, legesyg og kærlig. Hun havde ingen hale, så det så sjovt ud når hun logrede. Schæfer-blanding som I så på billeder, hvor hundene ligger på trappen, havde været ude for en ulykke og havde skadet bagbenene. Hun gik fint på forbenene, men vraltede rundt og væltede med bagbenene. Det var så synd, men det så ikke ud til at genere den, og det gjorde ikke ondt på det.
Helena har en gammel hest, som I ser på billedet ovenfor, hvor Miguel får den til at smile. Haha. Den var meget, meget tynd, selvom den havde det godt og fik masser af mad, og den kunne ikke holde til at blive redet på af andre end Helena.
Det hele var så hyggeligt! Hønsene vandrede frit rundt og noget af det bedste var at vågne op til at hanen galede om morgenen. Det mindede mig helt om da jeg var lille og tog med Bedste (min mormor) på sommerferie hos min moster Lis og min onkel Ole på landet i Jystrup hjemme i Danmark. Det gjorde mig tryg og rigtig glad. Dejlige minder.



Jeg elsker også at man bare kan plukke frugten fra træerne. En af de andre onkler, Hermann, plukkede bananer og Guillermos kone plukkede disse frugter til mig. Kan ikke huske navnet, men de var meget sure (lige som jeg elsker det), fyldt med c-vitamin og smagte sødt inde i midten. De skulle spises med skræl og det hele og det var så lækkert!



Der var rigtig mulighed for at gå ture. Området var enormt! Vi gik først over og hilste på en af naboerne, en gammel, meget fattig dame, som var rigtig sød. På billede 1 er Miguel (Isabels mand), den gamle dame og Guillermos kone, som jeg ikke kan huske hvad hedder. På billeder 2 er Juan Guillermo (Guillermos søn), Isabel med ryggen til og Helena, der leger med en vandmelon. På billede 3 er den gamle dames søde kat. Isabels mor Cecilia har hjulpet den gamle dame med at bygge huset af træ og cement. Der var kun 4 små rum. Et usselt køkken, et soveværelse med 2 små senge, et ekstra soveværelse/stue/opholdsrum og et udendørs-køkken med et lousy tag, hvor der blev lavet arepas da vi kom. Dem fik vi selvfølgelig nogle af med hjem. De var rigtig lækre! Det skar mig lidt i hjertet at se sådan en gammel, sød dame, der var syg, bo sådan. Fattigdommen stopper aldrig med at chokere mig. Jeg bliver aldrig vant til den. Det piner mig at stå ansigt til ansigt med virkeligheden og vide, at det ikke bare er noget man hører i fjernsynet derhjemme.

På et andet tidspunkt kom Cecilia, Guillermo og hans kone hen og spurgte mig om jeg ville med på en gåtur i junglen. Det ville jeg hellere end gerne! Så vi gik ud på Helenas hest's kæææmpe mark, igennem en lille sti og så gik det eller bare ned af bjerget. Guillermo havde en manchete med så vi kunne skære os gennem stiens, nogen steder, tætte budskads. Det var mega fedt! Der var et hav af farvestrålende sommerfugle, insekter og vi så også et eller andet freaky dyr, som var en slags blanding af en kæmperotte/dværgantilope/kæmpeegern uden hale. Guillermo fortalte at kødet var rigtig lækkert at spise. Håber lidt at jeg kan prøve at smage det et eller andet sted.



Udsigten på vejen ned var vildt smuk. Man kunne se ud over alle kaffeplantagerne og skoven med bjergene som baggrund. På vejen ned var der også en masse farvestrålende blomster og vi passerede adskillige små vandfald. Jeg elsker naturen her!



Efter vi havde gået laaaaangt ned af bjerget kom vi til et smukt lille vandfald/kilde. På billedet ovenfor ser i La Hidrobomba, som er Isabels onkel Rubens opfindelse, som han har fået stor credit for og tjent penge på. Det er et system som via nogle rør og denne lille "vandmølle" som I ser på billedet, transporterer vand hele vejen op ad det stejle bjerg til beboerne. Det er rimelig fantastisk. Ruben var meget stolt af den, og kan jeg godt forstå!



Mens vi stod og kiggede på La Hidrobomba sneg denne forfærdelige skabning (en edderkop!!) ind på Helena og var ved at angribe hende. Vi blev godt nok bange! Især fordi den var meget giftig. Føøøøj! :(



På vejen tilbage op ad bjerget stødte vi på Helenas hest som har hele området fra marken og ned til La Hidrobomba at gå på. Mega hyggeligt. Turen op dræbte mig godt nok lidt, for bjerget var altså ret stejl og der var ret langt, så var helt smadret da vi endelig nåede op igen og var de andre også. I stedet for at gå op ad den lille stig og op på marken gik vi igennem naboens baghave i stedet for.



.. og det skal siges at naboen bare havde alt! Som I ser på billederne var de i gang med at så endnu flere kaffeplanter for at udvide plantagen, de havde ananasplanter, appelsintræer, papayatræer, bananpalmer og bedst af alt ...



.. DE HAVDE TO ADVOCADO-TRÆER!!
Hvorfor kan man ikke så dem i DK? Jeg vil ha' et! Det er alt for lækkert!



Både fredag og lørdag aften, når mørket faldt på, var udsigten stadig utroligt smuk. Du kunne se alle lysene fra byerne. Her på billeder kan I i midten se Pereira. Kan ikke huske hvad den anden by til venstre hed, men man kunne også se til bl.a. Cartago, Manizales og Armenia. SÅ smukt! Begge aftener tordnede det også og de smukkeste kæmpe lyn slog ned over alt. Stod og kiggede på det i lang, lang tid. Det var så smukt, at man skulle tro det ikke var virkeligt.

Den første aften fik vi let aftensmad - arepas med tilbehør. Rigtig lækkert! Vi var mange - Isabel, Helena, Miguel, Cecilia, Hermann, Guillermo, hans kone, deres søn Juan Guillermo, Ruben og jeg. Jeg elsker dem allesammen. Jeg følte mig så hjemme! De er fantastiske mennesker. Så åbne, kærlige og gæstfrie. De er nogle af de bedste mennesker jeg nogensinde har mødt i hele mit liv. Det er svært at beskrive. Intet var akavet. Alt var hyggeligt og kunne virkelig slappe af i deres selskab. Det var som om jeg var en del af familien og at vi altid havde kendt hinanden. Selvom kun Isabel og Miguel snakkede engelsk gik alt bare fint med at kommunikere med de andre. Vi forstod hinanden og kunne snakke om alt. Efter aftensmaden sad vi og snakkede. Da det blev sent gik Isabel og Helena over til lejligheden og gik i seng. Helena er jo ikke så gammel. Vi andre gik ned i Rubens lejlighed, hvor Cecilia og Guillermos kone smed gamle plader på grammofonen og vi hørte en masse forskelligt gammelt colombiansk musik. Det var så hyggeligt! Vi drak øl (og ja, det er helt seriøst - men drak kun én!), lyttede til musikken, snakkede om alt mellem himmel og jord og bare nød hinandens selskab. Herman og jeg spillede noget der mindede om Ludo. Totalt sjovt! Han er en rar, ældre, tyk mand, med en skøn personlighed og et smittende grin! Man kan ikke andet end at blive i godt humør af den mand!


På billedet ser I Helena, Isabel og jeg. Jeg er så taknemmelig for at havde mødt dem og for alt det de har gjort for mig. Hvis ikke I allerede ved det, så har Isabel hjulpet mig med at finde min mor, med at poste efterlysninger i radioen, osv. Hun hjælper mig med alt! Det er hendes skyld at vi nu har min biologiske mors formentlige adresse. Hun har virkelig gjort meget for mig på så kort tid. Hun er en engel!
Guillermo, hans kone og sønnen Juan Guillermo bor i Bogotá og Isabel indviede med det samme dem alle i det hele mht. til at finde min biologiske mor. De ville så gerne hjælpe. Guillermo gav mig hans adresse i Bogotá og telefon nummer og sagde at jeg skulle kontakte ham så snart jeg kom til Bogotá. Han har endda tilbudt at min mor, Per og Christopher og jeg kan bo hos dem når vi rejser dertil. De sagde at de helt følte at det nu var deres ansvar at finde min mor sammen med mig og tage sig af alt. De undersøger videre i Bogotá, poster noget i fjernsynet der og undersøger om hun har en mobil via. en ven de har i Colombias største telefonselskab. Jeg tror aldrig jeg kan takke de mennesker nok. Jeg tilbragte kun én weekend med dem, og de har taget i mod mig på en måde jeg slet ikke kan beskrive. Deres gæstfrihed, deres hjælp, ja, ALT betyder så meget for mig og har rørt mig rigtig meget. Tror jeg kunne skrive en hel roman om hvor taknemmelig jeg er. Jeg ønsker alt det bedste i hele verden til hele familien Vélez Trujillo <3



Nu til et helt andet emne - Cecilia (Isabels mor) er en fantastisk kok! Og hun lavede mad hele tiden. Hun spurgte om jeg havde smagt forskellige ting og hvis jeg sagde nej lavede hun det til mig med det samme. På billedet ovenfor ser I noget der hedder arroz con leche (ris med mælk). Sukker, normale ris, mælk og smør koges sammen og bliver til dette. Inden det blev serveret blev det blandet med noget revet kokosnød - LÆKKERT! Kunne spise det i evigheder! Det smagte præcis som rigtig god risengrød uden kanel. Fortalte dem om at vi spiser risengrød til jul i Danmark og om risalamande, flæskesteg og resten af vores juletraditioner. De nød at høre om det og syntes det lød rigtig dejligt! Jeg har også lært at lave en speciel slags kartoffel/kyllinge/majs-suppe som er en hyppig spise i Bogotá. Kommer jeg nok til at leve af når jeg kommer hjem til DK. Hehe. Maden er bare så lækker, men det har jeg jo allerede fortalt tusind gange.



Om søndagen da vi skulle hjem begyndte skyerne at ligge lavt - ja, tågen på billedet er skyer! Ville ønske jeg kunne have blevet på fincaen med de dejlige mennesker resten af min tur. Længes derover igen hele tiden. Jeg er så glad for at Isabel tog mig med og gav mig muligheden for at opleve så smuk natur og lære Colombias bedste mennesker at kende.



Det tog ca. en time at køre hjem og på vejen ned af bjerget stod trafikken stille et øjeblik, da denne flok køer blev drevet op ad vejen af en dreng, som jeg vil skyde på at var ca. 10-11 år, på en hest (I kan se lidt af ham i baggrunden). Jeg elsker livet oppe i bjergene, selvom det er meget fattigt mange steder. Elsker at køre igennem de små byer, se landbruget, dyrene og menneskerne der rider rundt på deres heste, osv. Hvis man vil transporteres fra sted til sted deroppe, så tar' man ikke en bus eller sådan noget lignende. Man tager enten sin hest, evt. sin bil ellers hopper man på en af de mange Jeeps, som er den offentlige transport deroppe. Nogle af de Jeeps, der passerede os havde måske 50 mennesker i bilen, på taget, på ladet og hvor det ellers lige kunne lade sig gøre at sidde. Helt utroligt!

Alt i alt har jeg haft en FANTASTISK weekend!
Nu vil jeg gå i seng. Klokken er rigtig mange og skal på arbejde imorgen. Må nyde resten af tiden jeg har med ungerne så meget som overhovedet muligt, for næste uge er desværre min sidste uge på arbejdet. Det blir' godt nok svært for mig at sige farvel. Vil savne dem helt uendeligt. Christopher kommer på fredag og min dejlige mor har givet ham en masse danske lækkerier med - blandt andet rugbrød!!! Jeg glæder mig som et lille barn altså. Haha. Hvem havde troet man kunne savne noget så almindeligt som rugbrød Så meget? Og og og og, så blir' jeg jo hele 19 år på søndag. Blir' spændende at se hvordan min dag skal fejres i Colombia. Jeg har en kollega, der har fødselsdag på mandag, så måske blir' det til lidt sjov på lørdag, who knows? Tænk, næste år bliver jeg 20, dvs. så er jeg halvt 40.. Jeg vil ikke være gammel. :(
Jeg savner jer allesammen helt vildt. Jeg har skrevet dette indlæg over flere dage, fordi jeg ikke har haft så meget tid pga. arbejde og fordi jeg er doven og smadret når jeg kommer hjem, og i dag er det d. 15. september. Det betyder COUNTDOWN - 1 MÅNED OG SÅ ER JEG HJEMME! <3 Det kommer til at gå stærkt tror jeg. Jeg glæder mig til at se alle jeres smukke ansigter igen.
JEG ELSKER JER!!!

Godnat!
BESOS xxx


mandag den 29. august 2011

Hesteparaden

Som I kan se var jeg i lørdags til hesteparade/festival med mine søde kollegaer!
Grunden til jeg ikke bloggede i går (søndag) var fordi internettet fuckede up, så I får lige det hele på én gang her.


Nå, men lørdag sov jeg "længe" (dvs. til kl. 8:30) og slappede bare af på værelset til ved 16 tiden hvor min kollega (Marianna's, indianerprinsessen, far) ringede til mig. Vi aftalte at mødes foran centeret, som ligger ca. 5-10 minutters gang fra huset, for hele den store vej var spærret af og det var umuligt at komme frem på andet end gåben. Jeg blev rimelig chokeret da jeg kom op for enden af vejen, for syntes godt nok jeg havde kunnet høre lidt musik, men havde ikke regnet med det var så vildt. Den store vej var spærret af, ja, jeg ved ikke hvor langt! Der var mennesker overalt! Familier, folk der solgte ting, alverdens gøglere, folk der promoverede for forskelligt drikkelse og mad, osv. osv.



Kom langt om længe forbi alle menneskerne og op til centerets indgang, hvor jeg ventede lidt før min kollega og hans kone kom. Han er engelsklære og hun er underviser i spansk og litteratur på en anden skole, men kan godt snakke lidt engelsk. De er SÅ søde!! De tog mig med hen til en bar/restaurant/café hvor mine andre kollegaer Julian og Oscar var. Julian er en engelsklære jeg underviser de små sammen med og Oscar er IT-lærer. Han er så sjov! Vi sad og snakkede mens vi ventede på at paraden skulle komme og selvfølgelig skulle vi ikke dø af tørst i den sindssyge varme imens, så Julian og Oscar (de to skøre hoveder) skulle jo lige teste om jeg nu var helt ægte colombianer.



Så jeg skulle selvfølgelig drikke Club Colombia øl (og ja, jeg tar' ikke pis på jer - jeg drak seriøst øl! Drak endda to! Shocking news) og have Aquardiente shots. Jeg kan sige så meget at colombiansk øl faktisk er okay. Det smager ikke så meget anderledes end dansk øl, men har selvfølgelig ikke en skid forstand på det. MEN Aguardiente???!?!! Jeg vil hellere kyle 20 flasker tequila ned end at drikke det sprøjt igen.. Føj føj føj! Troede vi havde klamme shots i Danmark, men gajol, fisk, små blå, osv. er vand i forhold til det her stads! AD! For det første stinker det mega sprittet/salmiak-agtigt. Mega klamt. Det er svært at beskrive hvad det smager som. Vil nok mest beskrive det som vand med sprit og en klam salmiak-eftersmag. Det er heller ikke så sært at det hedder Aguardiente ("hot water"), for det brændte hele vejen ned når man drak det. Oscar fik tvunget 1½ shot i mig og prøvede konstant af fylde flere på mig, men jeg skal aldrig nogensinde røre det igen!





Mens vi sad og drak, snakkede og hyggede os begyndte hesteparaden ligeså stille og roligt at komme forbi os. I starten var der god plads til hestene, men pludselig var der så mange at hestene stod og lænede hovederne på hinanden. Det var så sindssygt så mange mennesker der deltog. Hestene stod klinet op ad hinanden og utroligt nok skete der ingen ulykker. Ingen heste bed eller sparkede. De fandt sig bare i at stå som sild i en tønde, nogle med døddrukne rytterne på ryggen. Det foregår sådan at hvis man har en hest er det bare at sadle den op og deltage i optoget. I alt tager selve optoget ca. 6 timer for de deltagene. De fleste starter med drikke når optoget begynder og når de rider forbi kommer tilskuere med øl eller shots til dem. Julian var ovre og dele Aguardiente og øl ud til nogle af rytterne. Han fløj sågar pludselig op på en hest, efter at have snakket i 2 minutter med rytteren, der var steget af, og red sig en tur, hvorefter han kom tilbage med en øl, viftede som en sindssyg med sin åndssvage hat og gav os andre et godt grin. Han er så skør!



Mange børn blev løftet op til rytterne og fik taget billeder. Der var så mange flotte heste, men også nogle hvor man troede de skulle knække sammen under de kæmpe ryttere som på billedet. Nogle heste var velplejede og flotte, andre var vildt magre og så ikke ud til at have det helt godt. Unge såvel som gamle red på deres heste, havde majet sig ud i de vilde cowboy-outfits og hele optoget var bare rigtig fint.



Som aftenen faldt på kom der gang i de mange barer og natklubber som ligger op og ned af gaden. Der var højt musik overalt, MASSER af festglade mennesker, gøglere der rendte rundt og lavede alverdens underholdning (som fx ham den creepy gøgler I kan se på billedet ovenfor).



Nu mere fulde folk blev, nu dummere blev de. Rytterne stilte sig op på hestenes rygge og forsøgte at balancere, hoppe eller dreje rundt i deres brandert (fatter ikke hestene fandt sig i det) og det resulterede i at de fleste mistede balancen og faldt ned. Til sidst kom politiet, også til hest, for at få paraden rykket frem, da den var gået i stå pga. folks fuldskab og barernes gode tilbud på alkohol. Nogle af rytterne fattede ingenting og spillede bare dumme overfor politiet, som tog det rimelig roligt og havde godt styr på det hele, men da en mand fra en bar råbte noget og smed en flaske efter en betjent på en hest rykkede ca. 20 betjente op på den lille bar og arresterede manden, men hvad - fulde folk i Colombia er ligeså dumme som fulde folk i Danmark.

Vi spiste alle aftensmad sammen. Nogle fik hotdogs (perros) og andre (bl.a. jeg) fik pizza. Kan godt love jer for at deres små pizzaer smager godt herovre! Fik med kylling, tomat og ost. Så lækkert! Og så får man dem i sådan en fin lille størrelse - ikke for meget og ikke for lidt. Efter maden blev vi siddende lidt. Marianna's far og hans kone tog hjem til ungerne og jeg blev lidt med Julian og Oscar, men eftersom jeg havde været tidligt oppe var jeg begyndt at blive træt og smuttede efter et stykke tid. Men det var så hyggeligt at være sammen med dem. De er sådan nogle gode, rare og sjove mennesker. Oscars grin er priceless!! Haha!

Om søndagen ringede min mor og Per, som de gør hver søndag. Var godt at snakke med dem igen. Jeg savner min mor så meget og elsker hende SÅ højt!! Hun hjælper mig altid. Verdens bedste mama! Savner også min far uendeligt meget. Savner især at høre fra ham. Har kun snakket i tlf med ham én gang siden jeg kom herned. Må hellere lade vær' at skrive for meget om dem, for så begynder jege at græde. :( Da jeg havde snakket med min mor og Per slappede jeg bare af til hen på eftermiddagen hvor vi tog ud på fincaen for at besøge José Luis' forældre. Alle hans søstre var der også. De er vildt søde! Fik også snakket i telefon med Regina, som jeg ringede til på Viber. Åh, det var så godt at få snakket med hende om alt, både om hende og om mig. Hun gør mig altid glad og det hjælper altid at betro mig til hende!
Vejret var lækkert, selvom der ude over bjergene lød tordenskrald og var mørke skyer. Der var en fin solnedgang og der kom sågar også en regnbue frem på himmelen. Da solen gik ned begyndte det dog at blæste lidt og blev lidt koldt.



Ikke længe efter mørket var begyndt at komme frem tog vi hjem. Gik tidligt i seng så jeg kunne være frisk til arbejdet. I dag på arbejdet har vi fået endnu en ny elev i klassen. En smuk lille pige med laaangt, krøllet, brunt hår. Hun er kun 3 år gammel og hedder Luciana. Hun er rigtig sød og har en virkelig sød mor og smuk, der kan snakke lidt engelsk. Børnene har i dag blandt andet stået på rulleskøjet og været i IT-rummet hos Oscar, for at lære at bruge en computer. De lærte at styre musen ved at spille vendespil på computeren. De er så søde. Da dagen næsten var ovre kunne Tomás og den nye Luciana ikke holde sig vågne mere og faldt begge i søvn siddende på stolene foran computerne, så fik Tomás i armene og sad med ham indtil busserne ankom, hvorefter jeg bar ham ind i hans bus og fik ham lagt så han kunne sove på vejen. Han er så sød! Han hang som en anden lille abe halvt over min skulder med armene om halsen på mig. De gør simpelthen en i så godt humør de kære små.

Klokken er mange nu så vil skynde mig at ligge mig til at sove. Er også ved at gå amok, fordi der har været en myg inde på mig værelse i nat, som nok har givet mig omkring 20 myggestik på benene.. Er åbenbart den mest eftertragtede person blandt myg hernede. ARGH!
Jeg savner jer allesammen så meget!! Tæller dage og timer til jeg er hjemme igen! ELSKER JER!

Godnat!
BESOS xxx

fredag den 26. august 2011

I'm baaaack

.. Og ja, er nok ikke specielt populær blandt jer der gerne vil følge med i min tur, men I går ikke glip af noget!

.. For tro mig, jeg har kun arbejdet, arbejdet, arbejdet, spist lidt og sovet. Puha, hvor jeg syntes det er hårdt (men dejligt!!) at være på arbejde og være omgivet af alle ungerne. Hører ikke andet end "Profe Ameeliaaa!! Ayudameee! PROFEEE! POR QUÉ?? Ameliaaaaaa!". En hurtig oversættelse til jer der ikke forstår: Profe = lærer, ayudame = hjælp mig og por qué = hvorfor. Åh gud.. Men jeg elsker virkelig mit arbejde. Får kram, kys og kærlighed hver eneste dag, ungerne render rundt og plukker blomster til mig hver morgen, får altid et godt grin og ja, JEG ELSKER MINE BØRN!

De er godt nok også blevet glade for mig og de er bare blevet vildt gode til engelsk. I starten var de, som jeg før har sagt, lidt tilbageholdende, ville ikke gentage ordene, osv. men det er HELT anderledes nu. Så snart je
g tar' billedkortene frem står de i kø for at gentage ordene og stolt vise hvilke ord de har lært at huske, osv. Vi er nu begyndt på at lære farver og familiemedlemmer. De er bare så seje til det, især til det med farver! Og hver eneste gang vi laver noget med farver, fx maler, uanset hvilke fag vi har, så peger de på farverne og siger dem på engelsk. Er så stolt af dem, for det går så hurtigt. :)
På billederne her er Salomé fra min klasse. Hun ville ikke gentage ét ord i starten og nu kan hun nogle udenad og gentager alt. Hun er så dejlig og vi laver så meget sjov:




Vi har også fået en ny elev i klassen. Han gik i parallelklassen med de lidt ældre børn, men han er på alder med dem i min klasse (3-4 år) og er derfor blevet rykket over til os.



Han hedder Daniel og ja, sej ser han ud! Men han er virkelig så sød. Han er en lille engel. Han er bare genert. Det tog lidt før han ville snakke og han vil kun lege med én af de andre drenge (Sebastián), fordi han kender ham hjemmefra. Han har det lidt svært og det er rigtig synd. Han har desværre en far, der har med narko at gøre og tilsyneladende ikke fatter særlig meget, for før havde Daniel det sødeste hår med krøller, men hans far syntes han så alt for sød ud, og det måtte han ikke, så alt det fine hår røg af.. Der har været forældremøder i denne uge, og nogle af de fædre der skræmte mig altså lidt, men selvfølgelig, det er jo på grund af deres narko-lort at de har råd til at børnene kan gå på skolen. Trist, men sandt. Mødrene derimod er vildt søde og seriøst, de er de vildeste MILF's!!! Det er så vildt så flotte og det er uanset alder. Nogle er unge, andre er ældre, og de er bare så vildt lækre! Jeg vil også se sådan ud når jeg engang blir' "gammel", for dem kan man ikke finde mange fejl ved! Så hvis nogle af jer fyre har en svaghed for ekstremt lækre mødre, så flyt til Colombia! Haha.



På billedet her er min nye buddy Jacobo. Vi kører med samme bus til og fra skole, og vi har lavet en aftale om at jeg hver eneste dag henter ham når han får fri, så vi kan følges til bussen, for han ved ikke hvilken en det er. Det er så hyggeligt! Så spørg jeg hvordan hans dag er gået og om han har lært noget nyt og så fortæller han på livet løs. Hver morgen følger jeg ham også fra bussen hen til hans klasse. Inden jeg går over til min egen klasse siger han altid at jeg skal huske at hente ham efter skole (selvom klassen ligger lige skråt overfor min). Han er så bange for at jeg skal glemme det. Aww, han er så sød! Det er ligesom at have fået en lillebror her! Elsker det!

Grunden til jeg ikke har updated jer i land tid er fordi at jeg ikke oplever noget nyt. Jeg nyder bare mit arbejde.
I dag skete var arbejdsdagen godt nok lidt anderledes, for på skolen har de en día de las cometas (dragernes dag) og det var åbenbart i dag. Det var helt vildt hyggeligt!



Børnene måtte selv medbringe drager, og dem der ikke havde fik tildelt en af skolen. De store børns afdeling kørte med en bus op på toppen af en meget, meget høj bakke overfor skolen og satte deres drager op med deres lærere. Os lærere på de smås afdeling tog alle de små med op på en lille bakke lige ved siden af skolen og hjalp dem med at sætte deres små drager op der. Nogle få forældre var også kommet med fine drager til deres børn, som de hjalp dem med at sætte op. Frokosten medbragte vi selvfølgelig. Alle børnene fik chips, is, slik og juice. Os lærere fik empanadas, is og cola. Vi tilbragte hele skoletiden deroppe (om fredagen har vi kun fra 8.30 til lidt over 11) og det var så sjovt og hyggeligt.

Alle de små tonsede rundt med dragerne og selvfølgelig trådte de på linerne, kludrede dragerne sammen og stort set alle skulle have hjælp til at få dragerne i luften. Jeg brugte mest tid med David og Sebastián, som I kan se her på videoen:




Sebastián havde selv medbragt en spiderman-drage og trods det I ser her på videoen var han faktisk helt vildt godt til at få den rigtig højt op at flyve, selvom det krævede lidt øvelse. Ham hjalp jeg det meste af tiden. Vi er blevet så gode venner. Får altid et kæmpe kram og både fingerkys og kys på kinden når jeg kommer om morgenen. Han er så nuttet.

David var lidt pylret i dag. Han ville ikke sætte sin drage op, for da han ikke kunne få den i luften første gang han selv prøvede gav han op. Han var træt og ville bare bæres, krammes og nusses om og selvfølgelig var det kun mig der kunne bruges. Den lille prins. Han er så dejlig!



Det var SÅ varmt i dag. Solen skinnede for vildt. Ved ikke hvor mange grader det var. Det var ligemeget om jeg stod i skolen eller skyggen, for det var lige varmt og det hjalp ikke ligefrem at os lærere skal have lange jeans på på arbejde. Klog som jeg er, havde jeg oven i købet lige valgt at tage sorte jeans på.. Åh, det var så varmt!

Da jeg kom hjem havde Maria (tjenestepigen) lavet frokost og gjort rent på mit værelse. Spiste frokost med Monica og José Luis og holdte siesta bagefter. Ved 16-tiden løb jeg en tur. Det er totalt effektivt at løbe herovre, for som jeg tidligere har nævnt er der fyldt med bakker her i Pereira. Bagefter fik jeg et bad og slappede bare af. Er rigtig træt. Har fundet en mega nice side hvor man kan downloade alle mulige fede film hurtigt og gratis, så vil blandt andet gå i krig med Golfbanens Skræk, Schindtler's List, Blow, Fast & Furious og Donnie Brasco nu. Skal lige siges at Donnie Brasco er en fuldstændig genial film fra 1997 med Al Pachino og Johnny Depp (de to fantastiske mænd altså!!) i hovedrollerne som ALLE burde se!

Jeg glæder mig til imorgen! I mit sidste indlæg postede jeg billeder af min lille indianerprinsesse Mariana. Hendes far er engelsklære for de ældre børn på skolen og spiser frokost med ham og de andre næsten hver dag. I går da vi sad og spiste spurgte ham og en anden engelsklære (han fra Canada) om hvad jeg skulle i weekenden og svarede at jeg som altid ingenting skulle. De forstod ikke at jeg ikke har hørt noget om alle de festivaller, der bliver holdt i øjeblikket og syntes det var vildt at Monica og José Luis ikke fortalte mig om dem eller tog mig ud til dem, for det er åbenbart virkelig noget der skal opleves! Så Marianas far bad om mit nummer og sagde at han ringer imorgen og aftaler hvad tid han skal hente mig og så skal jeg med alle kollegaerne til en af festivallerne. I denne omgang er det en stor heste-parade. De siger det er rigtig flot. Det blir' så fedt at hænge ud sammen med dem. Er rigtig glad for mine kollegaer. De er allesammen så søde ved mig. Især Marianas far. Syntes det er så sødt af ham at han vil hente mig, tage mig ud med dem og køre mig hjem. Han har sagt at hvis der er det mindste, uanset hvad det er, så skal jeg sige til. Han har en masse kontakter til alt muligt og han er bare en rigtig god mand! Er godt nok glad for at have ham at kunne komme til. Selvfølgelig tager jeg kameraet med imorgen og så får I en update om festivallen/paraden og mine søde kollegaer imorgen! Det skal nok blive godt!

Btw - DER ER "KUN" 49 DAGE TIL JEG KOMMER HJEM, LOVERS! Og tror det kommer til at gå stærkt, for sidst jeg talte var der 68 dage til, og de 19 dage her er bare gået så hurtigt! Jeg savner jer allesammen så uendeligt meget og endnu engang undskyld for at jeg ikke har skrevet længe. Syntes ikke jeg kunne udskyde det længere når der har været så mange, der har brokket sig. ;) Hehe. JEG ELSKER JER! Vil hoppe i seng nu og se en masse film.

Godnat alle I dejlige, dejlige mennesker!
BESOS xxx