mandag den 29. august 2011

Hesteparaden

Som I kan se var jeg i lørdags til hesteparade/festival med mine søde kollegaer!
Grunden til jeg ikke bloggede i går (søndag) var fordi internettet fuckede up, så I får lige det hele på én gang her.


Nå, men lørdag sov jeg "længe" (dvs. til kl. 8:30) og slappede bare af på værelset til ved 16 tiden hvor min kollega (Marianna's, indianerprinsessen, far) ringede til mig. Vi aftalte at mødes foran centeret, som ligger ca. 5-10 minutters gang fra huset, for hele den store vej var spærret af og det var umuligt at komme frem på andet end gåben. Jeg blev rimelig chokeret da jeg kom op for enden af vejen, for syntes godt nok jeg havde kunnet høre lidt musik, men havde ikke regnet med det var så vildt. Den store vej var spærret af, ja, jeg ved ikke hvor langt! Der var mennesker overalt! Familier, folk der solgte ting, alverdens gøglere, folk der promoverede for forskelligt drikkelse og mad, osv. osv.



Kom langt om længe forbi alle menneskerne og op til centerets indgang, hvor jeg ventede lidt før min kollega og hans kone kom. Han er engelsklære og hun er underviser i spansk og litteratur på en anden skole, men kan godt snakke lidt engelsk. De er SÅ søde!! De tog mig med hen til en bar/restaurant/café hvor mine andre kollegaer Julian og Oscar var. Julian er en engelsklære jeg underviser de små sammen med og Oscar er IT-lærer. Han er så sjov! Vi sad og snakkede mens vi ventede på at paraden skulle komme og selvfølgelig skulle vi ikke dø af tørst i den sindssyge varme imens, så Julian og Oscar (de to skøre hoveder) skulle jo lige teste om jeg nu var helt ægte colombianer.



Så jeg skulle selvfølgelig drikke Club Colombia øl (og ja, jeg tar' ikke pis på jer - jeg drak seriøst øl! Drak endda to! Shocking news) og have Aquardiente shots. Jeg kan sige så meget at colombiansk øl faktisk er okay. Det smager ikke så meget anderledes end dansk øl, men har selvfølgelig ikke en skid forstand på det. MEN Aguardiente???!?!! Jeg vil hellere kyle 20 flasker tequila ned end at drikke det sprøjt igen.. Føj føj føj! Troede vi havde klamme shots i Danmark, men gajol, fisk, små blå, osv. er vand i forhold til det her stads! AD! For det første stinker det mega sprittet/salmiak-agtigt. Mega klamt. Det er svært at beskrive hvad det smager som. Vil nok mest beskrive det som vand med sprit og en klam salmiak-eftersmag. Det er heller ikke så sært at det hedder Aguardiente ("hot water"), for det brændte hele vejen ned når man drak det. Oscar fik tvunget 1½ shot i mig og prøvede konstant af fylde flere på mig, men jeg skal aldrig nogensinde røre det igen!





Mens vi sad og drak, snakkede og hyggede os begyndte hesteparaden ligeså stille og roligt at komme forbi os. I starten var der god plads til hestene, men pludselig var der så mange at hestene stod og lænede hovederne på hinanden. Det var så sindssygt så mange mennesker der deltog. Hestene stod klinet op ad hinanden og utroligt nok skete der ingen ulykker. Ingen heste bed eller sparkede. De fandt sig bare i at stå som sild i en tønde, nogle med døddrukne rytterne på ryggen. Det foregår sådan at hvis man har en hest er det bare at sadle den op og deltage i optoget. I alt tager selve optoget ca. 6 timer for de deltagene. De fleste starter med drikke når optoget begynder og når de rider forbi kommer tilskuere med øl eller shots til dem. Julian var ovre og dele Aguardiente og øl ud til nogle af rytterne. Han fløj sågar pludselig op på en hest, efter at have snakket i 2 minutter med rytteren, der var steget af, og red sig en tur, hvorefter han kom tilbage med en øl, viftede som en sindssyg med sin åndssvage hat og gav os andre et godt grin. Han er så skør!



Mange børn blev løftet op til rytterne og fik taget billeder. Der var så mange flotte heste, men også nogle hvor man troede de skulle knække sammen under de kæmpe ryttere som på billedet. Nogle heste var velplejede og flotte, andre var vildt magre og så ikke ud til at have det helt godt. Unge såvel som gamle red på deres heste, havde majet sig ud i de vilde cowboy-outfits og hele optoget var bare rigtig fint.



Som aftenen faldt på kom der gang i de mange barer og natklubber som ligger op og ned af gaden. Der var højt musik overalt, MASSER af festglade mennesker, gøglere der rendte rundt og lavede alverdens underholdning (som fx ham den creepy gøgler I kan se på billedet ovenfor).



Nu mere fulde folk blev, nu dummere blev de. Rytterne stilte sig op på hestenes rygge og forsøgte at balancere, hoppe eller dreje rundt i deres brandert (fatter ikke hestene fandt sig i det) og det resulterede i at de fleste mistede balancen og faldt ned. Til sidst kom politiet, også til hest, for at få paraden rykket frem, da den var gået i stå pga. folks fuldskab og barernes gode tilbud på alkohol. Nogle af rytterne fattede ingenting og spillede bare dumme overfor politiet, som tog det rimelig roligt og havde godt styr på det hele, men da en mand fra en bar råbte noget og smed en flaske efter en betjent på en hest rykkede ca. 20 betjente op på den lille bar og arresterede manden, men hvad - fulde folk i Colombia er ligeså dumme som fulde folk i Danmark.

Vi spiste alle aftensmad sammen. Nogle fik hotdogs (perros) og andre (bl.a. jeg) fik pizza. Kan godt love jer for at deres små pizzaer smager godt herovre! Fik med kylling, tomat og ost. Så lækkert! Og så får man dem i sådan en fin lille størrelse - ikke for meget og ikke for lidt. Efter maden blev vi siddende lidt. Marianna's far og hans kone tog hjem til ungerne og jeg blev lidt med Julian og Oscar, men eftersom jeg havde været tidligt oppe var jeg begyndt at blive træt og smuttede efter et stykke tid. Men det var så hyggeligt at være sammen med dem. De er sådan nogle gode, rare og sjove mennesker. Oscars grin er priceless!! Haha!

Om søndagen ringede min mor og Per, som de gør hver søndag. Var godt at snakke med dem igen. Jeg savner min mor så meget og elsker hende SÅ højt!! Hun hjælper mig altid. Verdens bedste mama! Savner også min far uendeligt meget. Savner især at høre fra ham. Har kun snakket i tlf med ham én gang siden jeg kom herned. Må hellere lade vær' at skrive for meget om dem, for så begynder jege at græde. :( Da jeg havde snakket med min mor og Per slappede jeg bare af til hen på eftermiddagen hvor vi tog ud på fincaen for at besøge José Luis' forældre. Alle hans søstre var der også. De er vildt søde! Fik også snakket i telefon med Regina, som jeg ringede til på Viber. Åh, det var så godt at få snakket med hende om alt, både om hende og om mig. Hun gør mig altid glad og det hjælper altid at betro mig til hende!
Vejret var lækkert, selvom der ude over bjergene lød tordenskrald og var mørke skyer. Der var en fin solnedgang og der kom sågar også en regnbue frem på himmelen. Da solen gik ned begyndte det dog at blæste lidt og blev lidt koldt.



Ikke længe efter mørket var begyndt at komme frem tog vi hjem. Gik tidligt i seng så jeg kunne være frisk til arbejdet. I dag på arbejdet har vi fået endnu en ny elev i klassen. En smuk lille pige med laaangt, krøllet, brunt hår. Hun er kun 3 år gammel og hedder Luciana. Hun er rigtig sød og har en virkelig sød mor og smuk, der kan snakke lidt engelsk. Børnene har i dag blandt andet stået på rulleskøjet og været i IT-rummet hos Oscar, for at lære at bruge en computer. De lærte at styre musen ved at spille vendespil på computeren. De er så søde. Da dagen næsten var ovre kunne Tomás og den nye Luciana ikke holde sig vågne mere og faldt begge i søvn siddende på stolene foran computerne, så fik Tomás i armene og sad med ham indtil busserne ankom, hvorefter jeg bar ham ind i hans bus og fik ham lagt så han kunne sove på vejen. Han er så sød! Han hang som en anden lille abe halvt over min skulder med armene om halsen på mig. De gør simpelthen en i så godt humør de kære små.

Klokken er mange nu så vil skynde mig at ligge mig til at sove. Er også ved at gå amok, fordi der har været en myg inde på mig værelse i nat, som nok har givet mig omkring 20 myggestik på benene.. Er åbenbart den mest eftertragtede person blandt myg hernede. ARGH!
Jeg savner jer allesammen så meget!! Tæller dage og timer til jeg er hjemme igen! ELSKER JER!

Godnat!
BESOS xxx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar