onsdag den 3. august 2011

Sommerfuglefarm

.. og nej, det var slet ikke så "spændende" som det lyder.

Nå, men tvang mig selv til at blive liggende i sengen og prøve at sove videre indtil ved middagstid. Gjorde mig klar og gik ned til de andre og forsøgte at få lidt mad indenbords. Missionærerne var på besøg og skulle spise frokost hos os. Da de gik, kort tid efter, kørte vi José Luis på arbejde for derefter at køre til en sommerfuglefarm, der lå en times tid væk. Da vi ankom og åbnede bildørerne begyndte det selvfølgelig at styrtregne. That's our luck! Vi gik ind og fik fat på en guide og begyndte vores tur.

Stedet var faktisk som en lille regnskov, som vi vadede igennem til sommerfuglehuset. Udover sommerfugle havde de også forskellige fugle, der fløj rundt i skoven, bl.a. kolibrier og den her;



Da vi nåede sommerfuglehuset og trådte ind i det var det desværre ikke særlig fedt, for selvfølgelig var der ikke noget tag, kun et tyndt net for at holde sommerfuglene inde, regnen tog til, vi blev sjaskvåde og sommerfuglene gemte sig. Alligevel lykkedes det mig dog at få set nogle.



En jeg specielt godt kunne lide var en stor sommerfugl med "øjne" på vingerne. Ville bare ikke røre ved den, for fuck hvor var den stor! Fik også anledning til at se dens klamme larver da vi kiggede på insekter.

Billede; "øje"-sommerfuglen før & efter:



Hvis det ikke havde regnet ville sommerfuglehuset ellers have været flot. Der var en masse blomster i forskellige farver, en masse forskellige sommerfugle, en sø, en lille bæk og selvfølgelig et vandfald:



Efter sommerfuglehuset gik vi videre over til et hus med udstoppede sommerfugle. Der var alle slags, og natsværmere på størrelse med en tallerken også. Mega klamt! Men fandt godt nok en speciel sommerfugl, som jeg virkelig gerne ville se levende, nemlig den her;



Den er gennemsigtig! For fedt camouflage-dyr! Men videre til næste hus, som var fyldt med insekter, levende og udstoppede, og nej, jeg kommer aldrig til at elske insekter. Der var græshopper, larver, biller, edderkopper (tarantellen fik mig næsten til at falde bagover - FØJ!!!), vandrende pinde, bier, kakerlakker, osv.



Larven på billede nr. 1 så vi forresten også da vi gik igennem regnskoven. Den krydsede stien lige foran mig og var ved at træde på den, men skreg i stedet for og hoppede over den. What to do!
Videre til nogle andre huse, hvor vi så en masse ting om nogle miner, planter, osv. men hørte slet ikke efter, for det var virkelig kedeligt! Dog spidsede jeg lige ører da vi nåede et hus hvor der blev fortalt noget om palmerne, for det her er for klamt!!
Scenariet er; du går ude i skoven, har arbejdet en heeel dag og er gået hen og blevet lidt lækkersulten. Hvad gør man så? Man slicer da lige en palme på langs, piller de største, mest ækle, fede palmelarver ud af dem og holder barbeque med larvegrillspyd!



... Jeg kunne ha' brækket mig på stedet. Hvordan kan noget være SÅ klamt? Ved godt jeg selv er ok klam, fordi jeg spist en kæmpemyre, men her sætter jeg altså grænsen!! Får myrekryb når jeg ser på billederne..

Nå, men regnen blev voldsommere, så vi kunne ikke nå at færdiggøre turen. Vi nåede ca. at gå rundt 1 time og turen varer rigtig 2, så der var en del vi ikke fik set, dyrene gemte sig for regnen og ja.. Ikke en så forfærdeligt spændende tur, men jeg tror vi tager tilbage igen en dag hvor vejret er godt.

Resten af dagen har jeg ikke lavet noget. Har set film og ligget på værelset og gloet. Skippede aftensmad og nu sidder jeg så her. Syntes hjemveen bliver værre og værre hver eneste dag. Dagdrømmer om at sidde hjemme i lille Danmark med jer allesammen. Håber så så så så så SÅ meget at jeg kan komme tidligere hjem. Savner jer allesammen helt ufatteligt meget!
Men jeg vil forsøge at få noget søvn, så må vi se om dagen imorgen byder på noget spændende. Det tvivler jeg lidt på.
JEG ELSKER JER!

Godnat!
BESOS xxx



Ingen kommentarer:

Send en kommentar