tirsdag den 9. august 2011

Mine børn

Endnu en arbejdsdag med mine 14 dejlige unger.

I går sagde jeg at der var 13, men i dag mødte Pablos tvilling op, som ikke var der i går pga. han har brækket armen. Han er rigtig sød. Stod tideligt op og blev kørt på arbejde af Alberto. Så snart jeg kom fik jeg krammere og det hele. Dejlig måde at starte dagen på. I dag har vi haft engelsk for første gang og børnene render nu rundt og siger "HELLO!" og "Bye bye!" hele tiden. Haha. Maria Paula, intelligent som hun er, har lært et nyt ord, så nu hedder jeg ikke "profe" mere, men "teacher", sagt med en alt for nuttet accent. Den ene af de to Sebastián'er lærte også ordet hurtigt. De to er så søde.

I går skrev jeg at jeg håbede Susana (hende med de smukke, store puppy eyes) ville åbne mere op, fordi hun var for genert til at ville lege med de andre i går. Det var selvfølgelig også hendes første dag, men i dag fik jeg sat hende ved bord med Maria Paula og de to er nu aller bedste venner! Det var SÅ dejligt at se hende lege, grine, osv. med de andre små piger, som Maria Paula hurtigt har fået lært at kende.

Ydermere har jeg fået to nye amigitos i dag. Den ene er lille Samuel fra en anden klasse. Hver gang han ser mig vinker han som en sindssyg og i hver pause løber han hen for at få et kram, vise mig sin taske med "Biler" og for at fortælle mig hvilken slags snacks han har med. Han er så nuttet.

Den anden er Isabella Issa Gonzales. Hun er fra en lidt ældre klasse (tror hun er 6 år), men stadig i de smås afdeling. Hun er nok noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Mørke, smukke øjne med laaaange øjenvipper, langt mørkebrunt hår, den sødeste stemme og så elsker hun, som små piger oftest gør, prinsesser! Især Rapunzel. Efter morgensamlingen, hvor alle børnene fra de smås afdeling mødtes, sang sange og hvor vi lærere fik sagt godmorgen til alle, kom hun over til mig og straks begyndte at snakke. Hun er meget populær åbenbart, så har fået en hel lille klan af piger rendende efter mig hele tiden. Det er så sødt. De skal krammes, kysses og høre alt om mig. Haha. Men Isabella er virkelig speciel. Hun er meget klog og kan allerede sige en masse ord på engelsk. Hun elsker at praktisere det med mig og så skiftes vi til at lære hinanden ord på spansk og engelsk. Fantastisk lille lære jeg har fået mig. :) Hun blev så glad for mig så hurtigt og i den sidste pause krammede hun mig helt vildt, kiggede på mig med sine store, mørke øjne og sagde på spansk; "Jeg ville ønske du var min mor, for du er så smuk, kærlig og sød." Jeg kunne have begyndt at tude! Hun er SÅ sød!! Og da jeg fulgte dem til busserne sad hun bag ruden, formede hænderne som et hjerte til mig og da de kørte vinkede hun lige indtil hun ikke kunne se mig mere. Hun er helt klart min lille yndlings engel! Ærgeligt jeg ikke underviser hende, men heldigvis ser jeg hende hver pause. Ville så gerne vise jer et billede af hende, men glemte mit kamera i farten til morgen. Tager bare billeder af hende imorgen.

Spiste frokost med de mandlige lærere igen. De elsker mig! Og fik hilst på en ny (kan ikke huske hvad han underviser i), som også kunne snakke lidt engelsk. Underviste klassen i engelsk sammen med Julian. Han er helt vildt sjov og de små er rigtig glade for ham. Udover at lære dem engelsk engelsk har vi tegnet med dem, læst historie, lært dem farvere, lært dem former som cirkler, rektangler, kvadrater og triangler, hjulpet dem med frokost og leget med perler i dag. De er så søde og dygtige. Den ene af Sebastián'erne blev særligt glad for mig og sad ved mig hele tien. Den anden Sebastián og jeg fortsatte også vores puslespils-lege og David fortsatte med at tage pis på mig og den anden lærer. Elsker de små drenge!

Det spanske bliver forbedret syntes jeg. Isabellas hjælp hjælper faktisk rigtig meget. En af de andre lærere er i gang med at studere engelsk, så hende praktiserer jeg også med. Har lovet at hjælpe hende med nogle af hendes lektier imorgen, for hun syntes det er rigtig svært. Skal nok blive sjovt og se hvad de voksne lærer i engelsk herovre. Alle lærerne er så søde.

Mere er der vist ikke at sige om i dag. Det er vildt hvor korte dagene føles, selvom jeg faktisk er på arbejde i 8 timer. Bliver kørt herfra klokken 7.30, underviser fra kl. 8-16 og er først hjemme kl 17. Var tæt på at falde i søvn på vej hjem, så faldt stort set i søvn med det samme da jeg kom op på mit værelse. Var mega smadret! Her til aften har jeg selv lavet aftensmad; kød, ris med salsa, spejlæg uden blomme og friskpresset juice til. Monica og José Luis er lige nu til fodboldkamp. José Luis ringede hjem og sagde at han havde fået 2 billetter, så de to afsted alene. Passede mig fint, for er træt og som de fleste ved interesserer jeg mig ikke en skid for fodbold. Nu skal jeg bare læse videre i min bog "Drageløberen" fra min mor, se film og slappe af, så jeg er klar til en ny dag med ungerne imorgen.

Selvom det er skønt at være sammen med børnene og de gør opholdet en del nemmere, så vil jeg stadig gerne hjem (og vil gerne have Isabella med!) for jeg savner jer allesammen hele tiden. Børnene elsker når jeg fortæller om jer allesammen derhjemmefra. De syntes det er så spændende at høre om mit liv på den anden side af jorden. Fortæller om jer hver dag og de lytter alle sammen dybt fascineret til alt hvad jeg siger. Jeg elsker jer uendeligt højt og igen - JEG SAVNER JER!

Godnat!
BESOS xxx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar