Ja, i dag gik turen igen til sommerfuglefarmen i solskin i stedet for regn.
Jeg skrev ikke i går, fordi jeg ikke lavede noget som helst. I dag stod vi tidligt op og kørte til sommerfuglefarmen. Vi tog turen baglæns, så vi startede i den botaniske have (regnskov!) som vi jo ikke nåede at se sidst pga. regnen. Turen tog halvanden time hvor vi vandrede rundt og så det hele.
Overalt var der bambus (billede 1) og de er ikke så fesne, tynde og små som i Danmark. De er derimod tårnhøje og ligeså tykke som birketræer (de der hvide/brune nogle vi har i DK som man kan blive pisse allergisk overfor??). Bladene måtte vi ikke røre ved, for de var knivskarpe og noget brunt slags blad/bark/whatever, der sad på stammen måtte vi heller ikke røre ved, for det kunne give os slemme udslæt. Vi gik over en stor hængebro (gør det ALDRIG igen!! Var ved at dø og det var MEGET højt oppe!!) midt i regnskoven (billede 2) og over til en del hvor der udelukkende voksede planter, der var ved at blive udryddet. Da vi havde passeret stykket med de truede planter stødte vi på et 200 år gammelt "bedstefar-træ" (billede 3). Det var kæmpestort og tør ikke engang gætte på hvor tyk stammen var.
Vi gik videre og kom ind i et lille skur med et stort glasvindue, hvor vi kunne se ud til nogle fuglehuse (?) hvor der var lagt bananer ud til fuglene. Skal lige siges, at alt i Colombia åbenbart er bananspisende. Der var alle slags fugle i alle slags farver og størrelser. Det er altså noget andet end de kedelige, klamme solsorte, stære, spurve, og hvad ved jeg, vi har derhjemme.
Hvis I kigger godt efter sådan ca. midt på billede 2 kan I se et dyr, der sidder og spiser de bananer, der ryger ned. Monica sagde det var en kæmpe-rotte. Hun kendte ikke dyrets navn, men den var bare så sød!! Den løb på alle fire som en lille hjort, havde et rotte/egern-ansigt, ingen hale og var lidt tyk.
Det er aldrig sjovt at spise alene, så dyret inviterede lige sin egern-ven over, som straks gik i gang med at spise. Det var sjovt at se. Senere dukkede der en mere op af de mærkelige dyr og vi kunne næsten ikke gå derfra igen.
Skoven var fyldt med insekter. Myrere, edderkopper, biller, osv. Fik lige spottet en rigtig klammert på vejen videre:
Kan sgu godt ske den engang bliver til en fin sommerfugl, men her er den virkelig klam!
Vi traskede videre gennem skoven og stoppede ved et KÆMPE højt tårn med så mange trapper, at man blev træt bare af at kigge på det, men selvfølgelig fik Monica os overtalt til at gå derop mens hun selv blev siddende nede på en bænk.
Der var en rigtig smuk udsigt. Man kunne se gennem regnskoven høje træer, ud til byens fattige kvarterer, bjergene og sommerfuglehuset. Vi kom dog hurtigt ned igen, da vi begge er højdeskræk og tårnet gyngede.
Da vi kom ud af regnskoven bevægede vi os mod sommerfuglehuset. På vejen gjorde vi holdt ved en lille slags café ved et af museerne for at kigge på de mange kolibrier, der vimsede rundt ved de opsatte sukkervandsstationer:
De var så fine! Jeg elsker som de bevæger sig. De er så specielle! Der var mange af dem og de havde forskellige farve fjer og næb. Guiden fortalte os at de havde observeret 9 forskellige arter af kolibrier der. Efter at have kigget på dem bevægede vi os videre mod sommerfuglehuset og vi fik en varm velkomst med det samme.
Først var der én ..
.. så to ..
.. og til sidst tre!
Dem med "ugle"-øjnene elskede mig. Hele tiden fløj en væk og en ny kom og satte sig på mit. De sad i håret, på tøjet, på banene, på armene, på skuldrene, osv. Gav en videre til Valeria som hun med det samme elskede og kaldte Tiger Lilly. Monica, Valeria og jeg fik af guiden lov til at blive der alene mens de andre gik videre til museerne, for dem havde vi jo set. Vi fik lidt honning på fingrene og det resulterede i nye venner som vi havde svært ved at sige farvel til:
Desværre havde gæsterne ikke behandlet sommerfuglene særlig godt, selvom man fik strengt besked på kun at røre ved deres ben og selv lade dem kravle op på en, inden man kom ind i huset. Mange af sommerfuglenes smukker vinger var ødelagte, nogle manglede ben og andre var døde. Ærgeligt at se, at folk ikke kan behandle dem ordentligt.
Efter vi havde været på sommerfuglefarmen kørte vi over og satte Valeria af hos en af hendes veninder, som hun skulle spise frokost hos. Hun rejser jo på søndag, så hun skal nå at sige farvel til en masse. Monica og jeg tog hjem, spiste frokost og snakkede om forskellen på uddannelsessystemerne i Danmark og Colombia. Vi har det altså godt derhjemme! Snakkede med hende om at jeg også gerne ville klippes og det ville hun lige undersøge. Slappede af på værelset i et stykke tid og da jeg kom ud opdagede jeg at de andre var væk. Senere kom de tilbage og Monica spurgte om jeg ville klippes, så de satte mig af ved frisøren, mens de kørte et andet sted hen hvor Valeria skulle sige farvel til folk.
Stedet var knap så stort som vores 2 stuer i lejligheden derhjemme - helt seriøst! Der var kun plads til at én kunne blive klippet af gangen. I hjørnet sad en lille dame som man kunne få ordnet negle hos. Det var virkelig langt fra fancy! Som I kan regne ud var der lidt ventetid, så sad og fik læst nogle colombianske Cosmopolitan blade. Det var sjovt at læse dem på spansk og se hvad de skriver om mode, osv. hernede. Da det endelig blev min tur fik jeg nok den bedste hårvask/hovedbundsmassage jeg nogensinde har fået med KOLDT vand! Kunne frisørere i Danmark godt lære noget af. Bagefter fik jeg klippet mine spidser, og det er ikke bare sådan lige 3 klip og så er man færdig som derhjemme. Manden, der klippede mig var en helt almindelig mand som var måske i slutningen af 40'erne - starten af 50'erne og han vidste lige præcis hvad han gjorde. Han var virkelig grundig og tog alt det der trængte, uden at klippe for meget af! Bagefter tørrede, glattede og ordnede han mit hår rigtig flot og da jeg gik ud derfra strålede mit hår af velvære. Og prisen? Sølle 45 danske kroner.. Sidst jeg fik klippet spidser i Danmark gav jeg 200 kr. for det uden hårvask og styling og hvor jeg stadig havde en masse spidser i det øverste hår, der manglede at ryge af. De fleste frisørere i Danmark er også kun vant til fint, tyndt skandinavisk hår, men hernede kan de bare det hele!
Frisøren lå kun 2 minutter fra huset. Havde fået nøglen af Monica, så gik hjem bagefter. Kort tid efter jeg var hjemme kom de andre hjem og vi kørte allesammen ind til en stor plads midt i byen.
Drenge, jeg ved godt det fedt nok lige at mødes på offside eller hos en af gutterne med en masse bajerne, noget grillsnask, chips, slik og landsholdstrøjerne på og så sidde og juble, råbe, græde eller hvad I nu gør der, men det kan ikke måle sig med hvad de gør hernede. På plads var der sat jeg ved ikke hvor mange borde med levende lys og stole op. Ude i kanten var der i en hestesko rundt om pladsen sat en masse telte med et sindssygt udvalg af forskellige retter som man kunne købe. For enden af pladsen var en KÆMPE storskærm hvor fodboldkampen blev vist - Colombia mod Korea. Store som små og gamle som unge var mødt op i landsholdstrøjer, fint tøj, med flag eller med det colombianske flag malet i hovedet. Vi fik alle fire mad fra forskellige steder; jeg fik paella med fisk og skaldyr og sangria med frugt i. Der var alt for meget mad på tallerkenen til at jeg kunne spise det, desværre, for det smagte SÅ godt! Når Colombia scorede rejste ALLE sig op og jublede som gale, mens der fra højtalerne blev spillet "Colombia tierra querida". Folk her er virkelig sociale! Lær nu noget Danmark!! I halvegen er der live-musik på en stor scene ved siden af storskærmen og der bliver sunget med og danset på livet løs. Det var noget af en oplevelse og jeg er meget træt nu!
Klokken er nu 00:52. Skal tidligt op imorgen. Vi skal til Panaca - en park med en masse dyr og tror nok også der er forlystelser. Det hører I om imorgen. Jeg savner jer alle sammen mere og mere for hver dag. Jeg håber af hele mit hjerte jeg kan komme tidligere hjem.. JEG ELSKER JER!!
Godnat!
BESOS XXX
Jeg skrev ikke i går, fordi jeg ikke lavede noget som helst. I dag stod vi tidligt op og kørte til sommerfuglefarmen. Vi tog turen baglæns, så vi startede i den botaniske have (regnskov!) som vi jo ikke nåede at se sidst pga. regnen. Turen tog halvanden time hvor vi vandrede rundt og så det hele.
Overalt var der bambus (billede 1) og de er ikke så fesne, tynde og små som i Danmark. De er derimod tårnhøje og ligeså tykke som birketræer (de der hvide/brune nogle vi har i DK som man kan blive pisse allergisk overfor??). Bladene måtte vi ikke røre ved, for de var knivskarpe og noget brunt slags blad/bark/whatever, der sad på stammen måtte vi heller ikke røre ved, for det kunne give os slemme udslæt. Vi gik over en stor hængebro (gør det ALDRIG igen!! Var ved at dø og det var MEGET højt oppe!!) midt i regnskoven (billede 2) og over til en del hvor der udelukkende voksede planter, der var ved at blive udryddet. Da vi havde passeret stykket med de truede planter stødte vi på et 200 år gammelt "bedstefar-træ" (billede 3). Det var kæmpestort og tør ikke engang gætte på hvor tyk stammen var.
Vi gik videre og kom ind i et lille skur med et stort glasvindue, hvor vi kunne se ud til nogle fuglehuse (?) hvor der var lagt bananer ud til fuglene. Skal lige siges, at alt i Colombia åbenbart er bananspisende. Der var alle slags fugle i alle slags farver og størrelser. Det er altså noget andet end de kedelige, klamme solsorte, stære, spurve, og hvad ved jeg, vi har derhjemme.
Hvis I kigger godt efter sådan ca. midt på billede 2 kan I se et dyr, der sidder og spiser de bananer, der ryger ned. Monica sagde det var en kæmpe-rotte. Hun kendte ikke dyrets navn, men den var bare så sød!! Den løb på alle fire som en lille hjort, havde et rotte/egern-ansigt, ingen hale og var lidt tyk.
Det er aldrig sjovt at spise alene, så dyret inviterede lige sin egern-ven over, som straks gik i gang med at spise. Det var sjovt at se. Senere dukkede der en mere op af de mærkelige dyr og vi kunne næsten ikke gå derfra igen.
Skoven var fyldt med insekter. Myrere, edderkopper, biller, osv. Fik lige spottet en rigtig klammert på vejen videre:
Kan sgu godt ske den engang bliver til en fin sommerfugl, men her er den virkelig klam!
Vi traskede videre gennem skoven og stoppede ved et KÆMPE højt tårn med så mange trapper, at man blev træt bare af at kigge på det, men selvfølgelig fik Monica os overtalt til at gå derop mens hun selv blev siddende nede på en bænk.
Der var en rigtig smuk udsigt. Man kunne se gennem regnskoven høje træer, ud til byens fattige kvarterer, bjergene og sommerfuglehuset. Vi kom dog hurtigt ned igen, da vi begge er højdeskræk og tårnet gyngede.
Da vi kom ud af regnskoven bevægede vi os mod sommerfuglehuset. På vejen gjorde vi holdt ved en lille slags café ved et af museerne for at kigge på de mange kolibrier, der vimsede rundt ved de opsatte sukkervandsstationer:
De var så fine! Jeg elsker som de bevæger sig. De er så specielle! Der var mange af dem og de havde forskellige farve fjer og næb. Guiden fortalte os at de havde observeret 9 forskellige arter af kolibrier der. Efter at have kigget på dem bevægede vi os videre mod sommerfuglehuset og vi fik en varm velkomst med det samme.
Først var der én ..
.. så to ..
.. og til sidst tre!
Dem med "ugle"-øjnene elskede mig. Hele tiden fløj en væk og en ny kom og satte sig på mit. De sad i håret, på tøjet, på banene, på armene, på skuldrene, osv. Gav en videre til Valeria som hun med det samme elskede og kaldte Tiger Lilly. Monica, Valeria og jeg fik af guiden lov til at blive der alene mens de andre gik videre til museerne, for dem havde vi jo set. Vi fik lidt honning på fingrene og det resulterede i nye venner som vi havde svært ved at sige farvel til:
Desværre havde gæsterne ikke behandlet sommerfuglene særlig godt, selvom man fik strengt besked på kun at røre ved deres ben og selv lade dem kravle op på en, inden man kom ind i huset. Mange af sommerfuglenes smukker vinger var ødelagte, nogle manglede ben og andre var døde. Ærgeligt at se, at folk ikke kan behandle dem ordentligt.
Efter vi havde været på sommerfuglefarmen kørte vi over og satte Valeria af hos en af hendes veninder, som hun skulle spise frokost hos. Hun rejser jo på søndag, så hun skal nå at sige farvel til en masse. Monica og jeg tog hjem, spiste frokost og snakkede om forskellen på uddannelsessystemerne i Danmark og Colombia. Vi har det altså godt derhjemme! Snakkede med hende om at jeg også gerne ville klippes og det ville hun lige undersøge. Slappede af på værelset i et stykke tid og da jeg kom ud opdagede jeg at de andre var væk. Senere kom de tilbage og Monica spurgte om jeg ville klippes, så de satte mig af ved frisøren, mens de kørte et andet sted hen hvor Valeria skulle sige farvel til folk.
Stedet var knap så stort som vores 2 stuer i lejligheden derhjemme - helt seriøst! Der var kun plads til at én kunne blive klippet af gangen. I hjørnet sad en lille dame som man kunne få ordnet negle hos. Det var virkelig langt fra fancy! Som I kan regne ud var der lidt ventetid, så sad og fik læst nogle colombianske Cosmopolitan blade. Det var sjovt at læse dem på spansk og se hvad de skriver om mode, osv. hernede. Da det endelig blev min tur fik jeg nok den bedste hårvask/hovedbundsmassage jeg nogensinde har fået med KOLDT vand! Kunne frisørere i Danmark godt lære noget af. Bagefter fik jeg klippet mine spidser, og det er ikke bare sådan lige 3 klip og så er man færdig som derhjemme. Manden, der klippede mig var en helt almindelig mand som var måske i slutningen af 40'erne - starten af 50'erne og han vidste lige præcis hvad han gjorde. Han var virkelig grundig og tog alt det der trængte, uden at klippe for meget af! Bagefter tørrede, glattede og ordnede han mit hår rigtig flot og da jeg gik ud derfra strålede mit hår af velvære. Og prisen? Sølle 45 danske kroner.. Sidst jeg fik klippet spidser i Danmark gav jeg 200 kr. for det uden hårvask og styling og hvor jeg stadig havde en masse spidser i det øverste hår, der manglede at ryge af. De fleste frisørere i Danmark er også kun vant til fint, tyndt skandinavisk hår, men hernede kan de bare det hele!
Frisøren lå kun 2 minutter fra huset. Havde fået nøglen af Monica, så gik hjem bagefter. Kort tid efter jeg var hjemme kom de andre hjem og vi kørte allesammen ind til en stor plads midt i byen.
Drenge, jeg ved godt det fedt nok lige at mødes på offside eller hos en af gutterne med en masse bajerne, noget grillsnask, chips, slik og landsholdstrøjerne på og så sidde og juble, råbe, græde eller hvad I nu gør der, men det kan ikke måle sig med hvad de gør hernede. På plads var der sat jeg ved ikke hvor mange borde med levende lys og stole op. Ude i kanten var der i en hestesko rundt om pladsen sat en masse telte med et sindssygt udvalg af forskellige retter som man kunne købe. For enden af pladsen var en KÆMPE storskærm hvor fodboldkampen blev vist - Colombia mod Korea. Store som små og gamle som unge var mødt op i landsholdstrøjer, fint tøj, med flag eller med det colombianske flag malet i hovedet. Vi fik alle fire mad fra forskellige steder; jeg fik paella med fisk og skaldyr og sangria med frugt i. Der var alt for meget mad på tallerkenen til at jeg kunne spise det, desværre, for det smagte SÅ godt! Når Colombia scorede rejste ALLE sig op og jublede som gale, mens der fra højtalerne blev spillet "Colombia tierra querida". Folk her er virkelig sociale! Lær nu noget Danmark!! I halvegen er der live-musik på en stor scene ved siden af storskærmen og der bliver sunget med og danset på livet løs. Det var noget af en oplevelse og jeg er meget træt nu!
Klokken er nu 00:52. Skal tidligt op imorgen. Vi skal til Panaca - en park med en masse dyr og tror nok også der er forlystelser. Det hører I om imorgen. Jeg savner jer alle sammen mere og mere for hver dag. Jeg håber af hele mit hjerte jeg kan komme tidligere hjem.. JEG ELSKER JER!!
Godnat!
BESOS XXX
Kære Cuz
SvarSletMåske går det først op for dig når du kommer hjem, at du er på dit livs eventyr (ville være lidt ærgeligt, ik ?! ; ) og at du lige nu har uanede muligheder for at suge til dig og vokse som menneske!(meningen med livet?)
Ens hjerne har det med at køre i cirkulære tankerækker, og hvis man ikke aktiv omprogrammere den /vælger de rette mantra'er, er det let at sidde fast i noget man tror er en givet virkelighed/følelse og derfor gå glip af en masse indsigter...men elskede kusine, man skaber sq sin egen virkelighed! ( ;
Ville ønske jeg kunne reset'te dig, så dit udgangspunkt var at leve i nuet...og ikke tænke så meget på trummerum-DK...du er jo en verdensborger nu! ( ;
Kærlige tanker - J
http://www.ted.com/talks/paul_bloom_the_origins_of_pleasure.html
SvarSlet