Det bliver svært at forklare..
... for denne dag har været SÅ speciel!
Stod op kl. 6:30, gik i bad, gjorde mig klar og spiste morgenmad (wauw!). Blev hentet af min chauffør Alberto, en lidt ældre, men mega flink mand, ca. kl. 7.45. Da jeg ankom til skolen blev jeg præsenteret for min klasse - 13 dejlige unger! Læreren som jeg underviser sammen med hedder Maria, og hun er rigtig sød. Hun kan ikke snakke engelsk, så hele min dag har stort set foregået på spansk og det er gået rigtig godt. De unger der gør et eller andet ved en så alting er nemmere.
Her er alle mine børn, Maria og jeg. De er alle mellem 2 og 4 år og det er slet ikke til at forstå hvor dejlige de er!! No offense, men danske børn er slet ikke søde i forhold til dem her. Alt er bare alt for nuttet! Pigernes lange, smukke hår og deres søde frisurere, måden børnene taler på, måden de griner, fjoller, danser rundt, krammer én, kysser én, måden de spørger om ting på, måden de spiser.. ALT!!! Jeg var der fra kl 8-16 i dag og da jeg pludselig skulle følge børnene ud til busserne og blev hentet af Alberto var det slet ikke til at forstå at dagen allerede var slut. Vi nåede en masse i dag. Nogle nye elever (dem med navneskilte på på billedet) skulle præsenteres for de andre, lærerne skulle præsenteres, vi legede med modellervoks, puslespil, spiste frokost og kage (de skulle selvfølgelig have hjælp. Alt for sødt!), gik ture, legede på den store plæne, sang, viste børnene rundt og mange flere ting! Jeg fik hurtigt navnet "profe" (profesora/lære) og lyden af børnene, der råber "¡Profe!, ¡Profe!" summer stadig inde i mit hoved.
Jeg må indrømme at jeg er en pisse dårlig lære, for jeg fik hurtigt favoriseret nogle af børnene, for de er virkelig one of a kind!
Min dejlige David - Verdens sødeste dreng som ingen andre små drenge i verden nogensinde kan måle sig med. Han har den fedeste humor! Han tager virkelig meget pis på os alle sammen. Han er evigt glad, kærlig, fantastisk og se hvor smuk han er:
Lille prinsesse Susana - en ny elev med de smukkeste kæmpestore hundeøjne. Hun siger ikke så meget og er meget genert. Hun vil ikke rigtig lege med de andre børn, så har taget mig meget af hende i dag, men hun skal vist bare falde til. Hun elsker prinsesser og elsker at lege med vand. Hun er virkelig dejlig! Forresten, tjek hendes for nuttede frisure:
Min smukke Maria Paula - Min lille supermodel. Så snart man tager kameraet frem poser hun for vildt! Hun er også en ny elev og da hendes forældre havde afleveret hende var hun dybt ulykkelig og græd så hjerteskærende i den første halve time, men efter det var der ingenting. Hun skal hele tiden vise mig ting og hvis man spørger hende om noget som hun ikke kender svaret på siger hun; "Har du snakket med min far om det?" Haha! Hun er SÅ sød og dejlig og elsker at deltage i de forskellige ting:
Sleeping beauty - Pinligt, men sandt, jeg kan ikke huske hvad hun hedder. Hun har svært ved at tale. Ved ikke om man kan kalde det en talefejl, men hun har meget svært ved at få ord ud af munden så man kan forstå det. Hun er en fantastisk lille pige. Meget voksen, meget smuk og har en utroligt smuk og chic mor! Hun fik desværre rigtig høj feber hen på dagen og var meget træt og dehydreret, så hun hang op og ned af mig hele tiden, ville bæres og faldt til sidst i søvn i mine arme i godt en time, indtil hun blev alt for varm og jeg måtte bære hende over på kontoret og ringe til hendes forældre, så hun kunne komme til lægen og hjem. Håber hun blir' rask, for hun er så utroligt dejlig! Tjek også hendes frisure:
Sidst, men bestemt ikke mindst Sebastián - Der er to med det navn i klassen, men ham her skiller sig bare ud. Han er så sej. Jeg måtte ikke holde kameraet i hånde, fordi jeg skulle hjælpe ham, derfor står det på bordet i videoen. Vi laved dette puslespil, med et billede af en giraf, nok omkring 50 gange. Hver gang spillede han dum og vendte brikkerne på hovedet kun for at jeg kunne rette ham og fortæller hvor dygtig han var når han gjorde det rigtigt og han jublede hver gang de 4 store brikker var lagt korrekt på plads. Ham brugte jeg meget tid på! Han er så sød, smuk og vidunderlig:
Jeg arbejder i de små børns afdeling. Der er i alt 5 klasser. Alle er søde, velopdragne og overraskende nemme! Godt nok græder de hvis de savner forældrene, skal have hjælp til diverse ting og er sommetider generte, men ellers er der intet vrøvl med dem. Er så glad for dem allesammen! Til jer som ikke ved det, så er dette ikke den skole jeg oprindeligt skulle arbejde på, fordi Monica ikke vidste at jeg havde fået en anbefaling med hjemmefra, hvilket var nødvendigt for at arbejde det andet sted, men kom herover i stedet for og er fuldt tilfreds! Børnene her er knap så fattige, ja nogle er faktisk børn af de rige narkobaroner. Så blandt andet en lille dreng i dag, vil skyde på han var omkring 7-8 år, som havde fået sin første tatovering, så man kunne se hvem han tilhørte. Der kom det der mafia-miljø-pis altså lige lidt for tæt på og gik lige lidt over grænsen. Hvem, der ikke er skudt af på coke og komplet psykotisk oven i hovedet, tatoverer deres lille barn?!?! Når det barn vokser op vil han altid være mærket til at tilhøre en speciel gruppe/bande/whatever, og det er sgu da pisse farligt og han får intet valg?!?!?! Det var ikke så rart.. Håber aldrig jeg skal være med til et forældre-møde!
Jeg spiste frokost med 4 mandlige engelsklærere. De er de eneste som kan snakke engelsk. To af dem underviser de ældre børn i en anden afdeling. Anyways, de var rigtig flinke! Kan ikke huske deres navne, for der er så mange, men to af dem var her fra Colombia, en var fra Canada og den sidste var fra lidt udenfor Chicago, havde giftet sig med en colombiansk kvinde og derfor bosat sig i Colombia. De var vildt flinke. En af dem, der kom fra Colombia, gav mig en rundtur på skolen og var helt vildt flink at snakke med. Han sagde at ligemeget hvad, hvis jeg manglede noget, havde nogle spørgsmål eller noget lignende, så kunne jeg bare komme til ham. Rart at have en, der kan forstå en helt hvis der nu lige sker noget.
Apropos det med at forstå, så er jeg bare pisse sej til spansk. Var jeg hvertfald i dag. Hele min dag har foregået på spansk, undtagen frokostpausen, og har fået mere mod på at tale nu. Er jeg sådan set også nødt til pga. børnene. Jeg forstod også stort set alt hvad der blev sagt.
Da Alberte satte mig af hjemme efter arbejde stødte jeg på Monica i porten, og tog med hende ud for at hente José Luis fra arbejde. Derefter tog vi sammen ind til et shoppingcenter, hvor der var åbnet en ny butik med alt hvad man skal bruge til at være kreativ. Fik købt mig nogle rigtig gode farveblyanter, så jeg kan få lagt noget farve på skitserne til Regina & Simon's og Amilia, Line's datter's, malerier som jeg skal lave når jeg kommer hjem. Fik også købt noget lidt dullegrej, så det var dejligt! Derefter spiste vi i centeret. Fik en masse forskelligt slags kylling, arepa og majskolper. Bagefter tog vi direkte hjem, for jeg var helt færdig! Et hurtigt bad og nu ligger jeg her og slapper af.
Jeg savner stadig jer allesammen.. Selv om min dag faktisk har været rigtig god, så er hjemveen bare så uudholdelig. Min telefon bliver fikset imorgen (var for smadret i dag), så håber det hjælper lidt på det, men tror det næppe. Tæller dage til jeg skal hjem! Jeg elsker jer og igen - JEG SAVNER JER!!!! Hopper i seng, er helt død.
Godnat lovers!
BESOS xxx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar