Jeg skrev ikke i går, fordi nettet har været SÅ fucked og jeg var så smadret!
Men frygt ej, for updaten kommer bare nu! :)
For det første vil jeg bringe jer dagens 2 glædelige nyheder:
1. Vi har fået sendt informationerne om min biologiske mor videre til Claudia som vil sætte eftersøgningen i gang! Yaay!
2. Colombia kan altså bare alt! Så selvfølgelig kan de fixe min iPhone (det bliver gjort imorgen) for ingen penge og Monica har nu hooket mig up med et abonnoment til en virkelig god pris, hvilket bl.a. inkluderer fri internet på telefonen. Internet på iPhone betyder VIBER!!! Så download det i app store iPhone mennesker og send jeres nummer i en besked på facebook! Så kan vi snakke i tlf og sms'e gratis! Hurraaa!
PS. Applebutikkerne i DK kan fra nu af rende mig i røven med deres dyre reperationspis! Colombia er så meget bedre!
I går var det Valerias sidste dag her. Hun rejste hjem i dag. Det er lidt mærkeligt når hun ikke er her, men det er fint nok. Nu har jeg så bare ingen at snakke med udover Monica og José Luis, men whatever. Snakker alligevel ikke med andre. Nok om det! Det var Valerias sidste dag og eftersom vi for lang tid siden har købt en billet, der varer en måned og giver adgang til 4 parker (bl.a. Paruqe de café, sommerfuglehuset, osv.) så skulle vi da besøge Panaca, som er en stor park med en masse dyr! Alle dyrene er "husdyr" som køer, heste, hunde, kaniner, katte, høns, whatever. Men sjovt var det, for selvom det er dyr jeg imiddelbart kender hjemme fra Danmark, så er de bare anderledes på så mange måder her!
Jeg kunne ikke lide som de behandlede dyrene. Kunne ikke fx ikke lide at de gav tyrene en stor ring i næsen og trak dem afsted i torve, der sad fast i ringen. Fik godt nok en forklaring af Per i dag at man også gør det i Danmark, fordi det ellers er umuligt at styre de store, stærke dyr - men jeg kan stadig ikke lide det! Ydermere blev køernes hoveder sat fast mellem træpæle, så de ikke kunne flytte dem, for at gæsterne kunne klappe dem og prøve af malke dem. Dyrene boede på meget lidt plads og fik ikke lov til at gå frit på noget tidspunkt. Det lignede heller ikke at det blev rengjort særlig ofte. Ikke sjovt at se! Vi købte nogle poser med noget rimelig fattigt foder som vi kunne give til dyrene. De var helt vilde efter det!
Jeg kunne heller ikke lide det som de fx gjorde ved den lama - de gav den saddel på og lod folk ride på dem. Tør ikke tænke på hvordan dyrenes stakkels ben må have det. :(
Vi kom rigtig tideligt for der var en masse shows man kunne se. Vi blev kørt rundt i hestevogn og stoppede ved den første "station" hvor der kun var køer, får, geder og lamaen ovenfor. Her skulle vi se det første show som inkluderede disse dyr.
Der var en speaker klædt i colombiansk traditionelt farmertøj og "El hombre del futuro" (fremtidsmanden), en mand klædt i et fesent superheltekostume, som bød os velkommen og startede showet.
Køerne var klædt ud. Folk blev inviteret ned og malke en ko og en ged, for efter at se hvem der kunne drikke mælken hurtigst. Ad! Børn jagede får ind i deres fold efter at fårene havde vist et "trick" hvor de sprang over en masse forhindringer. Børnene red rundt på lamaen. En masse mennesker blev sat til at lege tovtrækning med en tyr, som selvfølgelig vandt og slæbte dem alle efter sig. Til sidst blev Valeria og jeg kaldt ned. Blev af en flink herre vist om til boksene og blev begge placeret på hver vores tyr, mens en tredje pige blev placeret på en kæmpe pukkelko (en ko med en stor pukkel på ryggen - aner ikke hvad det hedder). Som I kan se på billedet var jeg pisse bange! Men okay, nu kan jeg da sige at jeg har reddet på en tyr! Billedet er desværre sløret, fordi José Luis ikke er nogen dygtig fotograf. Haha.
Under showet ville en leguan lige have sine 15 minutes of fame - den sneg sig ned fra et træ og satte sig midt i det hele:
Jeg elsker leguanerne! Det er for vildt at spotte dem når de bare render rundt og lever frit i naturen.
Efter ko-showet fik vi lige lidt tid til at hilse lidt mere på dyrene inden næste show startede. Det gav og anledning til at se på de nuttede kalve (den på billedet ELSKEDE bare sin far/mor og blev ved med kælent at nusse sig op ad den, hoppe rundt og lege. SÅ SØD!) og José Luis og jeg fik hilst på en pukkelko;
Vi fandt også José's stald. Han er åbenbart 10 år og vejer 650 kilo som I kan se nedenfor. Haha!
Til shows'ne gik der en masse rundt og solgte mad. De blev blandt andet solgt friske stykker mange, forskellige slags vafler og kolde vand. Selvfølgelig blev der også solgt kaffe og det blev på fineste manér bragt rundt i termokander på æslet som I kan se nedenfor.
Som I kan se på billede 2 fik vi også en is. Syntes virkelig nogle colombianere burde starte med at producere de her is i Danmark, for det var bare mega lækkert! Jeg er langt fra den store is-spiser. Hvis jeg spiser is er det kun sodavandsis og det sker meget sjældent. De her is var hverken sodavand eller et eller andet klamt fløde-stads. Det er lidt svært at beskrive, men det var en slags yoghourt-is med store, friske frugtstykker indeni. Mega lækkert! Vi kunne vælge mellem en masse forskellige smage fx mango, kokos, jordbær, osv. Jeg valgte jordbær og kunne have spist 20 af dem, for de smagte fantastisk!
Det næste show var mere et skuespil. Det handlede om et par bestående af en lille tynd mand og en stor tyk kvinde, der ikke kunne enes. Den bestemte kvinde flyttede så til storbyen med sin gris og kom selvfølgelig tilbage igen til slut.
De var meget underholdene, men der var ikke så mange dyr med. Kun en hvid due, der leverede et brev, et æsel, der sov sammen med manden, kvindens gris og et får der gik på line.
Vi gik videre til næste show og stoppede på vejen op ved den her onde TINGEST som bed mig i hånden da jeg stod ved siden af den for at få taget et billede. Jeg kan ikke lide strudse fra nu af. Det gjorde ikke ondt, men jeg blev bange:
Den næste "station" vi kom til var hos grisene. Det kan godt ske grise er mega klamme når de er store, men fuck hvor er de søde når de er små!! Valeria og jeg bar dem, gav dem mad og legede med dem. Der var nogle der var helt nyfødte og andre, der var lidt større. De havde forskellige farver og trods stanken var de bare alt for cute!
Det næste show var sjovt. Utroligt som colombianere går op i ting så snart der er lidt konkurrence i det. Tror videoen taler for sig;
Men frygt ej, for updaten kommer bare nu! :)
For det første vil jeg bringe jer dagens 2 glædelige nyheder:
1. Vi har fået sendt informationerne om min biologiske mor videre til Claudia som vil sætte eftersøgningen i gang! Yaay!
2. Colombia kan altså bare alt! Så selvfølgelig kan de fixe min iPhone (det bliver gjort imorgen) for ingen penge og Monica har nu hooket mig up med et abonnoment til en virkelig god pris, hvilket bl.a. inkluderer fri internet på telefonen. Internet på iPhone betyder VIBER!!! Så download det i app store iPhone mennesker og send jeres nummer i en besked på facebook! Så kan vi snakke i tlf og sms'e gratis! Hurraaa!
PS. Applebutikkerne i DK kan fra nu af rende mig i røven med deres dyre reperationspis! Colombia er så meget bedre!
I går var det Valerias sidste dag her. Hun rejste hjem i dag. Det er lidt mærkeligt når hun ikke er her, men det er fint nok. Nu har jeg så bare ingen at snakke med udover Monica og José Luis, men whatever. Snakker alligevel ikke med andre. Nok om det! Det var Valerias sidste dag og eftersom vi for lang tid siden har købt en billet, der varer en måned og giver adgang til 4 parker (bl.a. Paruqe de café, sommerfuglehuset, osv.) så skulle vi da besøge Panaca, som er en stor park med en masse dyr! Alle dyrene er "husdyr" som køer, heste, hunde, kaniner, katte, høns, whatever. Men sjovt var det, for selvom det er dyr jeg imiddelbart kender hjemme fra Danmark, så er de bare anderledes på så mange måder her!
Jeg kunne ikke lide som de behandlede dyrene. Kunne ikke fx ikke lide at de gav tyrene en stor ring i næsen og trak dem afsted i torve, der sad fast i ringen. Fik godt nok en forklaring af Per i dag at man også gør det i Danmark, fordi det ellers er umuligt at styre de store, stærke dyr - men jeg kan stadig ikke lide det! Ydermere blev køernes hoveder sat fast mellem træpæle, så de ikke kunne flytte dem, for at gæsterne kunne klappe dem og prøve af malke dem. Dyrene boede på meget lidt plads og fik ikke lov til at gå frit på noget tidspunkt. Det lignede heller ikke at det blev rengjort særlig ofte. Ikke sjovt at se! Vi købte nogle poser med noget rimelig fattigt foder som vi kunne give til dyrene. De var helt vilde efter det!
Jeg kunne heller ikke lide det som de fx gjorde ved den lama - de gav den saddel på og lod folk ride på dem. Tør ikke tænke på hvordan dyrenes stakkels ben må have det. :(
Vi kom rigtig tideligt for der var en masse shows man kunne se. Vi blev kørt rundt i hestevogn og stoppede ved den første "station" hvor der kun var køer, får, geder og lamaen ovenfor. Her skulle vi se det første show som inkluderede disse dyr.
Der var en speaker klædt i colombiansk traditionelt farmertøj og "El hombre del futuro" (fremtidsmanden), en mand klædt i et fesent superheltekostume, som bød os velkommen og startede showet.
Køerne var klædt ud. Folk blev inviteret ned og malke en ko og en ged, for efter at se hvem der kunne drikke mælken hurtigst. Ad! Børn jagede får ind i deres fold efter at fårene havde vist et "trick" hvor de sprang over en masse forhindringer. Børnene red rundt på lamaen. En masse mennesker blev sat til at lege tovtrækning med en tyr, som selvfølgelig vandt og slæbte dem alle efter sig. Til sidst blev Valeria og jeg kaldt ned. Blev af en flink herre vist om til boksene og blev begge placeret på hver vores tyr, mens en tredje pige blev placeret på en kæmpe pukkelko (en ko med en stor pukkel på ryggen - aner ikke hvad det hedder). Som I kan se på billedet var jeg pisse bange! Men okay, nu kan jeg da sige at jeg har reddet på en tyr! Billedet er desværre sløret, fordi José Luis ikke er nogen dygtig fotograf. Haha.
Under showet ville en leguan lige have sine 15 minutes of fame - den sneg sig ned fra et træ og satte sig midt i det hele:
Jeg elsker leguanerne! Det er for vildt at spotte dem når de bare render rundt og lever frit i naturen.
Efter ko-showet fik vi lige lidt tid til at hilse lidt mere på dyrene inden næste show startede. Det gav og anledning til at se på de nuttede kalve (den på billedet ELSKEDE bare sin far/mor og blev ved med kælent at nusse sig op ad den, hoppe rundt og lege. SÅ SØD!) og José Luis og jeg fik hilst på en pukkelko;
Vi fandt også José's stald. Han er åbenbart 10 år og vejer 650 kilo som I kan se nedenfor. Haha!
Til shows'ne gik der en masse rundt og solgte mad. De blev blandt andet solgt friske stykker mange, forskellige slags vafler og kolde vand. Selvfølgelig blev der også solgt kaffe og det blev på fineste manér bragt rundt i termokander på æslet som I kan se nedenfor.
Som I kan se på billede 2 fik vi også en is. Syntes virkelig nogle colombianere burde starte med at producere de her is i Danmark, for det var bare mega lækkert! Jeg er langt fra den store is-spiser. Hvis jeg spiser is er det kun sodavandsis og det sker meget sjældent. De her is var hverken sodavand eller et eller andet klamt fløde-stads. Det er lidt svært at beskrive, men det var en slags yoghourt-is med store, friske frugtstykker indeni. Mega lækkert! Vi kunne vælge mellem en masse forskellige smage fx mango, kokos, jordbær, osv. Jeg valgte jordbær og kunne have spist 20 af dem, for de smagte fantastisk!
Det næste show var mere et skuespil. Det handlede om et par bestående af en lille tynd mand og en stor tyk kvinde, der ikke kunne enes. Den bestemte kvinde flyttede så til storbyen med sin gris og kom selvfølgelig tilbage igen til slut.
De var meget underholdene, men der var ikke så mange dyr med. Kun en hvid due, der leverede et brev, et æsel, der sov sammen med manden, kvindens gris og et får der gik på line.
Vi gik videre til næste show og stoppede på vejen op ved den her onde TINGEST som bed mig i hånden da jeg stod ved siden af den for at få taget et billede. Jeg kan ikke lide strudse fra nu af. Det gjorde ikke ondt, men jeg blev bange:
Den næste "station" vi kom til var hos grisene. Det kan godt ske grise er mega klamme når de er store, men fuck hvor er de søde når de er små!! Valeria og jeg bar dem, gav dem mad og legede med dem. Der var nogle der var helt nyfødte og andre, der var lidt større. De havde forskellige farver og trods stanken var de bare alt for cute!
Det næste show var sjovt. Utroligt som colombianere går op i ting så snart der er lidt konkurrence i det. Tror videoen taler for sig;
For lige at opsummere hvad der skete, så måtte ti børn kommer ned (først til mølle princip) og fik hver tildelt en landsholdstrøje (bl.a. brasillien, Colombia, USA, Spanien og Italien) og en gris med samme trøje. Grisene blev sat ind i en bås og der blev talt til tre. Da båsene åbnedes gjaldt det for børnene om at jagte deres gris og få den først i mål. Som I kan se jublede alle da det var Colombia-grisen der vandt.
De næste station var kattene. De havde ALLE slags katte. Kattene boede i et aflåst hus som var indrettet med legetøj, kradsetræer, osv. De havde det heldigvis meget bedre end alle de andre dyr. Jeg var så tæt på at tage denne kat med hjem:
Mit yndlingsdyr er en leopard, så den her kat stjal mit hjerte! Den var så smuk og så speciel. Pelsen var skinnende blank og den var meget mere smidig og elegant end de andre katte.
Vi kom hurtigt videre og op til et skur hvor der var silkeorme. Det var for klamt til at jeg gad være der særlig længe. Orme og natsværmere er bare ikke mig! Så vi gik videre til hundene og det kunne jeg bestemt ikke lide..
For det første lå hundene i den sindssyge varme i små bure uden koldt vand. Smarte som personalet var havde de selvfølgelig stillet vandet i solen. Nogle af hundene havde sår. Der var ca. 10 hunde, der var smidt op på et højt tag med kun lidt skygge, så de kunne ikke kunne komme ned. Der var nemlig ikke bure nok. De klinede sig op af væggen for at få bare lidt skygge. De havde alle racer. Virkelig alle! De var spærret inde på rad og række i de små bure.
Da jeg ikke kunne holde ud af se på de stakkels hunde mere ville vi gå tilbage, men stoppede straks da vi fik øje på et meget lavt, firkantet bur, der stod midt i det hele.
I buret var tre små hundehvalpe. En mops, en cockerspaniel og en sidste jeg ikke ved hvad var. De var SÅ små og SÅ søde!! De kom legesygt over og bed en i fingrene når man stak hånden ind til dem. Jeg havde så ondt af dem pga. den måde de blev tvunget til at leve på. Stakkels små vuffere!
Sidste station var hestene. Der var forskellige slags ponyer, heste og æsler. De var alle rigtig søde, men blev specielt fascineret af to af dem.
Den første var denne:
En "zorse" - en blanding af en zebra og en heste (zebra/horse). Den var så fin! Havde godt hørt om dem før, men troede ikke de fandtes i virkeligheden. De andre heste var ingenting i forhold til den! Stod ved den i mega lang tid og blev ved med at bare stirre, klappe og stirre noget mere.
Den anden var denne hest:
Den havde ikke nogen striber eller var en blanding af noget, men den havde to forskellige farver øjne. Det ene var isblåt og det andet var mørkebrunt. Det var næste uhyggeligt når den stirrede med det blå øje, men køn var den!
Vi blev ikke vældig lang tid ved hestene, for varmen var næsten uudholdelig, vi var dehydrerede og trætte og vi satte kursen mod udgangen. På vejen kunne jeg ikke lade vær' med at tage et billede af disse:
Ananasplanter. Sådan nogle har jeg aldrig set før. Havde en idé om at ananas voksede på en helt andet måde, men jeg tog fejl. Endelig nåede vi udgangen og satte os ind i en uudholdeligt overophedet bil. Aircondition'en blev tændt og vi skyndte os hjem. Resten af dagen lavede vi ingenting. Valeria skulle pakke og vi var alle så smadrede at vi ingenting orkede.
I dag sov jeg længe mens de andre var i kirke. Da de kom hjem kørte de Valeria til lufthavnen. Jeg kunne ikke komme med, for der var ikke plads i bilen fordi Mario og Mariella skulle med til lufthavnen og sige farvel til deres barnebarn, men det er også fair nok. Lå i stedet og tog sol på min mini-terasse, så har fået godt med farve. Vejret bliver bedre og bedre!
Mit ene ben gør stadig vildt ondt ved skinnebenet efter den tur. Håber ikke det bliver ved, for jeg starter jo på arbejdet imorgen. Bliver hentet kl 07:25 af min chauffør Alberto. Skal nok blive spændende, men jeg updater jer selvfølgelig.
Fik et søndagsopkald fra mor, Per og Christopher i dag. Savner dem så meget. Savner mine veninder og savner Jesper. Kan ikke vente til jeg skal hjem! Der er 68 dage til og 68 dage er for mig mere end bare en evighed. Håber stadig at Jesper kan komme herned som en fødselsdagsgave eller at jeg kan komme tidligere hjem. Selvom jeg prøver at skubbe savnet væk bliver det værre og værre for hver dag. Hvis jeg oplever noget tænker jeg hele tiden "Gid Jesper var her og se det her. Gid mor var her. Gid far var her. Gid Christopher var her. Gid pigerne var her. De ville elske det", osv. Det er bestemt ikke sjovt. Men jeg vil gå i seng. Skal tidligt op imorgen og jeg er for en gangs skyld lidt småtræt. Elsker jer!
Godnat!
BESOS xxx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar