Salento

I dag sov vi længe, eller de andre gjorde.. Jeg gik i seng kl 5 i nat og vågnede ved 9 tiden, og nej, jeg har det absolut ikke spor bedre end i går. Spiste ikke morgenmad, prøvede at få lidt frokost indenbords, men det gik ikke særlig godt. Anyways, chillede på værelset indtil Monica kom og spurgte om jeg var klar, hvilket jeg ikke var, så fik sat en rekord i påklædning (fik tøj på på 1 minut ca. - og ja, det er helt seriøst!) og måtte hurtigt nå at kyle noget mascare på i bilen. Monica, Valeria og jeg kørte José Luis på arbejde og hentede derefter Mario og Mariella. Vi kørte videre til den lille by Salento, der ligger udenfor Pereira.

Salento er en ganske fin, men fattig, lille by. Vi parkerede på en stor plads og gik op ad en lang gade, hvor der lå små butikker hele vejen på begge sider. Man kunne seriøst købe alt. Fine håndlavede smykker, malerier, alt muligt skåret ud i bambus, hængekøjer, tøj, hatte, tasker, legetøj, møbler og meget, meget mere. Fik købt mig en ring, et flot armbånd og en lille slags skål (??), som er skåret ud i bambus. Det er rigtig fint. Ærger mig godt nok over at jeg ikke fik fundet en hat og en af de smukke tasker de har her, men jeg har jo masser af tid endnu til at købe det.

Mario og Mariella kunne ikke holde ud at gå, så de satte sig på nogle af de bænke, der var overalt på gaden. Mario gik kort ind på en slags pool café og mængede sig med de unge, tussede fyre. Han er så sjov. Da vi endelig havde været alle (og jeg mener virkelig ALLE) butikker igennem var klokken lidt over seks og vi skulle have aftensmad. Vi gik over på en lille restaurant ved pladsen hvor vi havde parkeret.



Dagens menu var patacón med salsa, kød og ost og en Colombiana til at skylle ned med. Overvej lige hvor stor den patacón er i forhold til bilnøglen! Og nej, jeg kunne langt fra spise op! Det smagte rigtig godt, men det var simpelthen for uoverskueligt. Hvis jeg skal prøve at forklare hvad patacón er, er det en slags kæmpe chips eller et slags fladt brød lavet af banan. Total dårlig forklaring, men ved ikke hvordan jeg skal forklare det bedre. Jeg spiste det også på la finca (se tidligere indlæg) bare i en meget mindre udgave og uden fyld på.

Efter maden kørte vi op på en stor bakke for at kigge lidt på udsigten. Der var en masse palmer og det var rigtig flot. Der var en eller anden historie med de palmer der, men den har jeg allerede glemt. Sorry. Bagefter kørte vi til Pereira igen. Mariella holdt mig i hånden hele vejen til deres hus, for hun er åbenbart vildt bange for at kørte i bil, og det kan jeg kun følge hende i, for Monica og José Luis kører som sindssyge og som jeg har sagt tusind gange er trafikken også sindssyg.
Vi kom helskinnede hen til Mario og Mariella, satte dem af og kørte hjem. Resten af aftenen har jeg bare været på værelset, men det er vel ikke noget nyt.

Endnu engang - jeg savner jer allesammen så hjerteskærende meget! Jeg kunne skrive en hel roman om det og om hvor meget jeg bare gerne vil hjem til dejlige, lille, kolde Danmark og have en slice fra piccolo, en joe & the juice sandwich, en cosmopolitan fra Froggy's, en bytur, sushi, en gang thai-massage og være sammen med alle dem jeg elsker og savner. Er virkelig ved at gå helt ned herovre, selvom jeg virkelig prøver at tænke helt vildt positivt og få det bedste ud af tingene, og nu rejser Valeria og snart hjem. Så går jeg da helt død herovre! Kan ikke vente med at komme hjem!!
Jeg ved ikke hvad jeg skal lave imorgen. Skal sikkert ikke lave noget, men hvis der sker noget spændende (eller mindre spændende) så får I en update imorgen. Nu vil jeg smække Confessions of a shopaholic på og gå i seng. Klokken er 00:08.
Jeg elsker jeeeeer!

Godnat!
BESOS xxx