... Sorry, de tre hello'er kører konstant i mit hoved, for børnene siger det HELE TIDEN!!
Jeg ved at jeg ikke har updated jer i lang tid (igen), men der er ikke sket noget spændende. Jeg kom ikke med til Manizales og jeg har siden fredag ligget med ondt i ryggen. :( Som jeg nævnte i tidligere indlæg har jeg haft lang weekend pga. en af de mange katolske helligdage, så min anden arbejdsuge startede først i dag. Det var rigtig dejligt at se børnene igen!
På skolen har jeg fået endnu en lille smuk veninde. En rigtig lille indianerprinsesse!
(Vil lige på forhånd undskylde for den mere dårlige billedkvalitet, men min iPhone er blevet fikset og det er meget nemmere at tage billeder med den!)
Hun hedder Mariana og går i klasse med Isabella. Hun er så glad for mig! Får hele tiden kys og kram og i hvert frikvarter går hun klinet til mig. Enten holder hun mig i hånden, krammer mig, holder om min arm eller holder om mit ben.
I skal også lige ha' et til billede af min lille engel Isabella:
Lig mærke til prinsesse-drikkedunken. ALT hvad den pige har er med prinsesser! Hun er så dejlig!
.. Og lige et billede af Sofia (fra min klasse) og Mariana:
Jeg syntes det er ret unfair overfor børn i resten af verden, at colombianske børn bare er og bliver verdens aller smukkeste, sødeste og mest velopdragne! Intet kan hamle op med dem. Sorry kids - I er også ok søde!
I dag var en stille og rolig dag. Blev mødt af alle mine dejlige børn, fik kram, kys og store smil og fik desuden et kæmpe smækkys af den ene af Sebastián'erne, fordi han blev jaloux da jeg fik kys på hånden af Luciana. Haha! Han er så sød! Skulle følge dem til engelsk, hvor de har ham den sjove lære Julian og måtte sidde der lidt og trøste Salomé, som græd fordi jeg skulle gå rundt i andre klasser. Hun er så sød. Var rundt i alle klasserne med billedkortene for at repetere engelsk med børnene (som jeg gør hver dag) og de bliver bedre og bedre. Dem som ikke før ville gentage er begyndt at snakke, mange husker flere ord og udtalen bliver bedre og bedre. Nogle fra klassen med de ældste i de smås afdeling er begyndt at gå rundt og sige "Hello, how are you?" når man kommer om morgenen. I alle klasserne bliver de så glade når jeg kommer ind med kortene og når jeg kalder på dem en efter en får jeg kram og kys. Mange skal selvfølgelig også sidde på skødet mens vi repeterer. Elsker, elsker, elsker dem!
I dag, ca. en time efter vi havde fået frokost, gik der hul på himlen og der kom et sindssygt regn- og tordenvejr! Vi lærere måtte rende rundt og lukke de få vinduer der var og rulle presenninger ned. Hvis I ikke allerede ved det er alle klasserne åbne. Kun det klasselokale som min klasse har og engelsk-lokalet lige ved siden af har to vinduer hver. Dog var det for sent i engelsk-lokalet og der var en del vand på gulvet. Det var helt sindssygt som det regnede og det blev endnu værre da børnene skulle hjem.
Nogle var glade for regnvejret og glædede sig til at komme ud i det, som fx David her ovenfor. Han er så skør, min lille dreng!
.. Andre var lidt tvivlsomme, her Tomás og Luciana.
... Men sjovere blev det da vi gav dem regnslag på. Her har Sebastián fået et på. Det var rimelig svært at holde masken, for de så godt nok sjove og søde ud i de regnslag! Der rendte gule, røde, grønne og blå små mennesker rundt, hvor man kun kunne se deres ansigter. Børnene hyggede sig også gevaldigt med det. Det tog virkelig lang tid at få alle de små ud i busserne. Selvom regnen tog af, regnede det stadig meget voldsomt. Alle os lærere var i gang og løb med børnene under paraplyer, ja endda parasoller, ud til busserne og sørgede for de kom med de rigtige. Var godt nok træt da jeg endelig var på vej hjem og var også en time senere hjemme end jeg plejer.
Da jeg kom hjem gik jeg en tur op og købte en lille pose papitos con lemón (chips med lime - det bedste!) oppe ved en sød gammel mand, der står og sælger forskelligt slik og forskellige chips udenfor centeret. Selvom det ikke tager mere end 10 minutter højest at gå derop er det alligevel dagens motion. Skal nemlig op ad en total killer-bakke! Som tidligere nævnt er der nemlig bakker overalt i Pereira og de er ikke så lidt stejle!
Kom hjem og slappede af. Der gik ikke længe før jeg faldt i søvn. Var simpelthen så smadret. Tror jeg sov halvanden times tid, og da jeg stod op tog jeg et langt bad. José Luis kom sent hjem i dag, så Monica og jeg spiste aftensmad uden ham. Han kom godt nok lige da vi var færdige, og mens han spiste opdagede jeg at Maria (vores tjenestepige) havde købt frisk frugt ind! Hurra! Så udover straks at gå i krig med to granadillas fik anledning til at smage på sådan en her:
Kæmpe passionsfrugt! De er virkelig store, især i forhold til de bittesmå, mørke nogle vi har derhjemme. De smager ikke ligeså sødt som dem i DK. De er meget syrlige, men helt vildt gode og så er de så store at man kunne gemme ting nede i dem eller bruge den tomme frugt som glas. Dejligt at der er en masse af dem nede i køkkenet nu!
Nu ligger jeg i sengen. Klokken er 23:38, så bør nok ligge mig til at sove. Jeg er rigtig træt og har ondt i lænden. Der er ikke så meget andet at sige end at jeg savner jer uendeligt. Tæller virkelig dage til jeg kommer hjem og det skal siges at jeg er hjemme i DK om 60 dage! Der er alt for lang tid til.. Kan ikke vente til jeg kommer hjem! Savner, savner, savner, savner JER - savner ALT! Jeg elsker jer!
Godnat!
BESOS xxx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar