Caballos y Harry Potter

Tja, så er endnu en dag gået og nye ting er blevet set.

Stod tideligt op (omkring kl 5). Kunne ikke sove mere. Har absolut ingen tidsfornemmelse og har stadig jetlag. Udenfor mit vindue var to søde hjemløse hunde, som slikkede sol og to store arañas (edderkopper).
Spiste den sædvanlige morgenmad; æg på det der flade brød (denne gang med ost indeni) og i dag varm chokoladedrik. Derefter skulle Monica, José Luis, Valeria og jeg ud på et sted og se lille ride-stævne med Colombianske heste.

Det var et ret specielt stævne, for her i Colombia gælder det om at hestene skal gå på en bestemt måde, så det siger en bestemt lyd. De bliver bedømt på hvorhvidt de rammer den rigtige lyd i trav og galop. Som I kan se på videoen er det ret specielt, men det var sjovt at se. Rytterne er klædt i kæmpestore koskindsbukser, cowboyhat (jeg skal ha' fat i sådan en) og enten skjorte eller habit. Det er lidt sært. Hestenes manke er klippet helt kort og på nogle af dem er halen spændt over i siden af sadlen.
Mens vi så showet købte José Luis en pose med en slags frugt/rodfrugt (?) med salt på. Det smagte meget specielt og måtte takke nej til en mere.
Forrest til showet sad noget der lignede to colombiansk udgaver af Simone fra Hollywoodfruerne. Det var et tvillingepar, begge med alt for lidt tøj på, alt for store silikonebryster, alt for meget botox i overlæben og KÆMPE buttimplants! For at være lækker i Colombia skal man åbenbart have en overdrevet stor røv og buttimplants er det helt store! Det ser virkelig unaturligt ud. Helt skræmmende faktisk. Må være ligesom at sidde på en hoppeborg.

Efter showet var der ved siden af ridebanen en slags stor lagerhal, der var fyldt med små boder, hvor man kunne købe alt fra pudsegrej til smykker, til køkkenting og mad. Der gik folk rundt med alverdens smagsprøver på alle mulige småting og ved hver bor uddelte folk sedler om deres produkt og delte smagsprøver ud.
Fik smagt nogle lækre ting såsom nødder, chorizo (pølse), ost, skinke, kage, guacamole, osv.
Der var en mand, der stod og delte små stykker brød ud som han dyppede i smeltet ost (ostefondue) og hældte honning på. Honning og ostefondue smager faktisk overraskende godt.
Manden, der ejede det lille indendørsmarked rendt rundt klædt ud som en advocado-mand og gav knus til alle han kom i nærheden af.

(Valeria, advokadomanden og jeg)



Der var små udstillinger med 80 år gamle colombianske køkkenting. Det var ret vildt at se. Fatter ikke hvordan man nogensinde har kunne lave mad med de ting.
Apropos mad, så skulle vi selvfølgelig også have noget frokost. Der var et hav af muligheder!
Folk stod og grillede på kæmpegrille, nogle stod og pressede saft/sukker ud af sukkerør (billede 1), der var brød, sandwich, kylling og ja, alt hvad man kunne ønske sig.
Valget faldt på tamales og, som vi vil sige i Danmark, helstegt pattegris.




Den helstegte pattegris var dog ikke som vi kender den. Inden i grisen blev kødet nemlig skrabet ud så det var i fine stykker og blandet med ris, grøntsager og bønner. Det smagte rigtig godt. Colombianere er ikke sarte og spiser derfor grisehuden som snacks, hvilket Monica selvfølgelig mente at vi skulle prøve.
Må indrømme det smagte ganske godt, hvis man lod vær' med at tænke på hvad det var og så bort fra den høje knasende lyd når man tyggede i det.
Tamalas (nederste 2 billeder) var mit valg og det fortryder jeg bestemt ikke. Det er ikke sidste gang jeg skal spise det! De lå ligeså fint pakket ind i bananblade, som ikke er bananblade (Monicas forklaring) med en snor bundet om så de lignede små poser. Nogle minutter i microovnen og så var de klar.
Når man åbnede "posen" var der en lækker blanding af kød, kartofler, ris, æg, løg, gulerødder og bønner. Kan slet ikke beskrive hvor godt det smagte. Ærgeligt jeg ikke kunne spise op. Colombiansk mad mætter helt vildt!

De små Colombianske piger har altid smukt, langt, mørkt hår, som er sat på alle mulige måder.
Kunne ikke lade vær' at tage et billede af hende her.



Da vi kom hjem havde vi lidt tid til at slappe af, men var alligevel hurtigt på farten igen. Monica havde købt en cykel, som hun ikke kunne vente med at få. Ude i det store indkøbscenter var der igen en mand, der var klædt ud (dog ikke som advocado-mand, men som hund), som også skulle give kram til os alle. De er mærkelige.
Da vi var hjemme igen nåede jeg kun lige at tage skoene af inde Monica råbte; "¡Vamos!" - og så var det igen ud af døren.
Vi mødtes med Stefany og hendes familie ved biografen i et kæmpestort shoppingcenter, der kun ligger ca. 3 gader væk. Vi skulle se den sidste Harry Potter film, heldigvis på engelsk, men med spanske undertekster. Jeg må indrømme at Colombianere stinker til at se film.. For det første var der ingen, der kunne være stille. Folk snakkede (tror ikke de ved hvordan man hvisker), mobiler ringede, der blev raslet med slikposer, osv. osv. For det andet var sæderne nogle utroligt behagelige læderstoler, der havde den ulempe at bare du vippede mod foden knirkede de. Men trods larm fik vi set filmen og den var rigtig god.
Bagefter skulle vi have noget aftensmad. Valget faldt på et fastfood-sted, der hedder Kokorikos.
Jeg kan godt sige jer - I har ikke smagt god fastfood før I har prøvet Kokorikos!
Kylling, lækker salat (tomat, salat, advokado, krydderier og fedtfattig eddikedressing), pommes frites, 2 slags kartofler og uendelig re-fills på sodavand!
Til pommes frites og kartoffelbåde fik man ketchup og en speciel slags salsa. Det bliver nødt til at blive indført i Danmark også!!

Efter maden fik vi endelig lejlighed til at kigge lidt på butikkerne.
Jeg blev virkelig lykkelig da jeg så at de her i Pereira har en Zara og en Nine West forretning!
Så er byen ikke helt fortabt alligevel!

På vejen hjem regnede det og lynede lidt, men vi blev budt min kæle-kat, der bor i en af lejlighederne ved siden af os, der lå og hyggede sig i tørrevejret og lige skulle nusses lidt inden vi gik ind.



Klokken er nu 22:53 og jeg er rigtig træt.
Selvom jeg har haft en god dag føler jeg mig ret ensom.
Valeria og Stefany snakkede godt sammen, så følte mig lidt udenfor der.
Stefanys forældre og Monica snakkede sammen og Jonathan så fodbold.
Der var forresten fodbold i dag. Colombia mod nogle andre. Både mænd, kvinder og børn råber og skriger og er fuldstændig opslugte af det - og jeg hader det.
Jeg savner jer alle derhjemme. Jeg vil så gerne hjem.
Har alt for meget hjemve.
Men må hellere sætte en film på som jeg kan falde i søvn til nu. Skal tidligt op imorgen og i kirke med José Luis og Monica. Så må vi se hvordan det går.

Godnat!
BESOS xxx