El paraíso!

Overskriften kunne ikke beskrive det bedre!

Efter en dag med afslapning, mad og et hurtigt smut i supermarkedet kaldte Monica Valeria og jeg ud af vores værelser klokken ca. 17:20. Da vi kom ud af huset holdte der ude foran porten en minibus hvor Stefany, Jonathan, Ronald, Vicki, JJ og hans forældre sad. Hurra! Vi sprang ind i bilen og kørte afsted. Vi kørte i ret lang tid op ad bakke hele tiden på en bro, der snoede sig op omkring et af bjergene. Det var en meget smuk tur, og vores chauffør sørgede for god stemning ved at fyre højt op for colombiansk musik og reggaeton som lille JJ glad sang med på. På vejen overhalede vi en mand til hest, der red midt ude på vejen. Folk i bjergene er skøre!

Da vi ankom til stedet var det blevet helt mørkt. Kun nogle lamper lyste indgangen op. Vi fik nogle armbånd på og begyndte at gå op ad nogle stentrapper og så ramte lyset os.



Der var små stiger med sten over det hele og laterne der hang fra træpæle. Ved siden af os hele vejen op løb små vandfald og lavede en hyggelig lyd sammen med chikaderne. Der duftede friskt og det var ligesom at være med i et eventyr at gå rundt der.

Da vi kom op for enden af trappen var det første vi fik øje på det kæmpe vandfald i baggrunden. Man skulle næsten tro at det var noget der var blevet lavet, men nej, naturen havde åbenbart bestemt at vandfaldet skulle løbe så smukt ned af bjergvæggene.



Foran vandfaldet var der varme kilder, så vi skyndte os ned i omklædningsrummene og fik klædt om til badetøj og sprang. Det kan ikke beskrives hvor lækkert det var!



Der var 4 bassiner med forskellig temperatur - alle varme selvfølgelig, der var en restaurant/café/bar, der var mulighed for at gå over og bade under vandfaldet som var koldt, der kolde brusere, spa, osv.
Stefany, Jonathan, Valeria og jeg fik det hurtigt alt for varmt i bassinerne, så vi besluttede os for at gå over til vandfaldet og bade under det. Dog var det kun Jonathan og jeg, der turde. Det var for fedt!
Det var virkelig un paraíso (et paradis)! Alt var så smukt. Alle lysene, vandfaldende, dampen fra vandet og mens man sad og slappede af i kilderne kørte de lækreste colombianske rytmer i baggrunden. Det var som taget ud af en film! Det er hvertfald ikke den sidste aften jeg bruger deroppe!

På vejen hjem var vi meget trætte - og sultne! Jeg havde selvfølgelig igen skippet morgenmaden og kun fået frokost. Vores chauffør var rigtig sød og holdte ind ved en restaurant på vejen. Vi fik alle vildt lækker mad som sædvanligt, drak Colombiana's til (en bestemt sodavand) og snakkede. Da vi skulle til at gå fik Stefany og jeg øje på en hjemløs hund, der havde lagt sig til at sove ved restauranten. Vi kaldte den til os og den kom humpende over. Da den kom helt hen til os så vi at den var blevet skudt i foden. Vi var lige ved at græde! Vi fik heldigvis overbevist restaurantfolkene om at de skulle få den hjulpet, så vi blev til de havde ringet efter nogen, der kunne hjælpe den. Dagens gode gerning.

Vi kørte videre ned at bjerget, men pludselig stoppede chaufføren bilen og udbrød; "¡Mira! -¡Mira!". Vi skyndte os at kigge ud af vinduet og så en kæmpe sort slange, der var ved at krydse vejen. Den var så flot! Vi blev holdende og kiggede på den til den forsvandt helt. Det var rimelig vildt.

Nu er jeg simpelthen så smadret og ligger i min seng. Jeg vil sove lige med det samme - med en film kørende selvfølgelig! Jeg savner jer allesammen! I hører fra mig imorgen.
KAN STADIG IKKE VENTE MED AT KOMME HJEM TIL DANMARK!
Jeg savner især Jesper, pigerne og min familie.
Åh, bliv nu d. 14. oktober så jeg kan komme hjem!

Godnat!
BESOS xxx