La finca!

I dag har jeg så sandelig fået en på opleveren!

Efter morgenmaden, som igen bestod af æg på det flade brød (skal ha' fundet ud af hvad det hedder!) og chokoladedrik, i stedet for det varme mælk, som ikke er mælk, kørte Monica og jeg gennem byen for at hende José Luis på hans arbejde.

Og tja, der er en masse ting at sige om byen, for ALT er helt anderledes:

- Der er folk der går rundt med frugt i kasser, på vogne, på hovedet, i tasker, osv. OVERALT!
- Selv om der står at max. hastigheden i byen er 40-60 km/t. kører folk gerne mindst 100.
- Drenge, I skal aldrig gå til en luder i Pereira, for selv om de er dullet for vildt op og nogle faktisk er ganske kønne, så er de allesammen mænd..
- Dyrelskere, hold jer væk!! Der er hjemløse hunde på hver en gade og hvert et hjørne. Små hundehvalpe sover på fortovet og de stakkels hunde tigger om mad, men alle er ligeglade. Det er ikke til at bære!!
- Hver gang man stopper ved et lyskryds kommer der folk hen til bilruden og forsøger at sælge ting.
- Der er kun 10 min. på gåben mellem hver eneste katolsk kirke (der er virkelig mange!!).
- Motorcykler er det helt store hit! Man kan snildt køre 3 + en hund på bare én motorcykel.
- Hvis man har lyst til at gå midt ude på vejen midt i trafikken er det helt okay!
- PEREIRA HAR FÅET EN McDONALD'S!!
- Ved nogle lyskryds er der folk som kører på 1-hjulet cykel og jonglerer med ting, for at tjene penge, men de er vildt dårlige til det.
- I Colombia er kvinderne fuldstændig vilde med Juicy Couture!
- Foruden shemales flyder byen med kvinder med silikonebryster og BIG BOOTIES!
- Byen er fyldt med ufærdige bygninger og både brændte og faldefærdige huse.
- Om aftenen skal ALLE ældre mennesker åbenbart overvåge alt hvad der sker fra deres vinduer.
... og mange flere ting!

Jeg blev skræmt af hvordan mennesker bor herovre og at mennesker bare bor på gaden uden at have noget som helst. Det kan ikke sammenlignes med hverken "de fattige", dem der "kun" har en 1 værelses lejlighed eller dem der render rundt på gaden og tigger om en 20'er til en bajer i Danmark. Vi har det sgu godt.

Efter at have hente José Luis kørte vi til José Luis' far Manuels landsted:
LA FINCA

Som Monica siger; "La finca es un paraíso" - og ja, det er virkelig som et paradis.
Vi kørte ind af en kort indkørsel med bananpalmer på hvert side og sommerfugle i alle regnbuens farver, og kom ind på et stort græsareal omringet af noget der mest af alt lignede jungle.Der var en sti hele vejen rundt om stedet som jeg gik på, og blev fuldstændig betaget af alle de dyr - dyrefreak som jeg jo er! Papegøjer, alle slags insekter, flere fugle, firben og leguaner! Dem så jeg 3 af. Fik desværre ikke et billede, for de er lynhurtige. Så snart man kom for tæt på styrtede de ind i buskadset eller ned i vandet ved en stor sø, der lå ved siden af. Det var helt mærkeligt at se en leguan i naturen som jeg for ikke særlig lang tid siden så i fangeskab i Odense Zoo.
Midt på græsarealet lå et smukt hus med udendørs køkken og "spisestue" og pool.

Et lille stykke tid efter vi ankom fik vi selskab af noget af José Luis' familie. Navnene har jeg lidt svært ved at huske. Men heldigt for mig kom en familie fra Texas. Hurra! Endelig nogen jeg kunne forestå 100%. Dejligt at lære folk at kende hernede. Datteren hedder Stefany og hende er jeg blevet veninder med. Hun går på BYU i Salt Lake City. Hun er rigtig sød. Hendes lillebror Jonathan snakkede også engelsk, og ellers faldt jeg pladask for en lille knægt, der hedder Juan José (kaldet JJ), som simpelthen er et af de sødeste børn jeg nogensinde har set! Han plaprede løs på spansk, så man ikke forstod et ord og var overhovedet ikke genert. Han var meget interesseret i at vise os hvor dygtig han var til at svømme (med redningvest på). Udover det blev jeg også ganske gode venner med Manuels øjesten - hans kat Juanita!
(Billede 1 - fra venstre: JJ, Jonathan, Stefany og jeg. Billede 2: Juanita)



Selvfølgelig, ingen Colombiansk sammenkomst uden masser af god mad! Jeg har aldrig spist så meget mad i mit liv som jeg gør hernede. Man får hele tiden et eller andet og folk undrer sig hvis man er mæt.
Som en lille appetizer fik vi en frugtdrink som bestod af blandet frugtsaft med blandede frugtstykker i (midterste billede). Selvfølgelig var det hele helt friskt! José Luis slægtning Marina havde lavet det. Mmmmh!!
Til hovedret fik vi en slags suppe med fríjoles (bønner) i. Som tilbehør fik vi ris, noget der lignede flæskesvær, små stykker stegt svinekød, de flade brød (som jeg ikke kan huske hvad hedder - se billede), stegte bananer (se billede) og en slags store hjemmelavede bananchips med salt. Det var virkelig lækkert!
Til dessert fik vi noget mærkeligt slik, men da jeg i forvejen ikke er den store slikelsker smagte dig mig ikke lige helt. Det var alt for sødt og måtte takke nej.

Efter maden nød vi bare naturen og landstedet. Stefany og jeg gik på jagt efter leguaner med Stefanys abuelito, hendes far, Jonathan og JJ. Vi så ikke nogen, kun de store plask når de gemte sig for os i vandet.
Der var hele tiden nye ting at se og nye lyde. Det er hvertfald ikke sidste gang jeg besøger la finca!



Da det er regntid lige pt. her i Pereira begyndte det selvfølgelig at regne som dagen skred frem, så vi søgte ly i Manuel og hans kones smukke hus lige ved siden af. Der rendte høns rundt overalt og vi var der kun kort, hvorefter vi kørte hver til sit.
Monica og jeg skulle hente hendes sobrina (niece) Valeria hos Monicas forældre Mario og Mariella. Det var lidt spændende at skulle derover. Jeg kunne ikke huske dem, men de kunne huske mig fra da jeg var helt lille, da mine forældre hentede mig i Colombia. Mario var selvfølgelig fuldstændig overvældet og hilste på mig med kram, kys og kærlige ord. Så snart vi var ankommet smuttede han hemmelighedsfuldt et øjeblik mens Monica og jeg gik op i stuen til Valeria og Mariella. Da han kom tilbage havde han som en overraskelse købt pizza til os. Han er så sød og venlig! Så vi spiste pizza og drak mælk til - og mælk skal jeg bare aldrig nogensinde drikke i Colombia igen! De har kun en variant og det smager mest som sødmælk. Adr..
Mario fortalte dårlige jokes og vi havde en rigtig hyggelig aften hos dem.
(Tjek lige deres briller ud og Marios hat! Love it!)




Klokken er nu 22:51 og jeg har haft en lang dag. Savner jer alle i Danmark, specielt Jesper, pigerne og min familie. Ville ønske I kunne ha' været med på landstedet i dag. Vi kunne holde et vildt poolparty der! ;)
Nu må vi se hvad dagen byder på imorgen. Jeg ved hvertfald at jeg skal i biografen med Stephanie og hendes familie og se Harry Potter. Det skal nok blive hyggeligt.
Jeg vil sætte en film på nu, hoppe på hovedet i seng og drømme om jer derhjemme!
.. Forresten har jeg jo også fået en ny roomie. Jeg kalder ham Carlos Carlos og jeg elsker ham! GODNAT!

BESOS xxx



(På billedet - Min roomie, gekkoen Carlos<3)