Endnu en dag med nye mennesker, mere spansk og mere mad!
Jeg stod tidligt op for at nå at snakke lidt med min savnede Jesper, nå at blive paranoid og nå at gøre mig klar til at gå i kirke med Monica, José Luis og Valeria.
Vi skulle gå hen til kirken (la iglesia) og vi skulle være der klokken 9. Kirken ligger kun 5 minutter væk fra hvor vi bor, men Pereira er fyldt med bakker, så det gik selvfølgelig stejlt op ad bakke.
Jeg var enormt træt i kirken, for kan stadig ikke sove om natten, og derfor fik jeg ikke så meget ud af det, da jeg ikke forstod halvdelen af hvad de sagde, men heldigvis var Stefany og hendes familie der også, så vi støttede os op ad hinanden og fulgtes ad.
Menneskerne var rigtig flinke. Alle hilste og var glade og udbrød hele tiden "Es la hermanita de Christopher!". Min storebror har åbenbart været meget populær der. Snakkede med ens af hans venner, der hed Oscar, som var meget interesseret i at få Stefany, hendes lillebror Jonathan, Valeria og jeg med til en barbeque de holder næste weekend, så der skal vi nok hen med Monica og José Luis. Oscar var god til at snakke langsomt og simpelt spansk, så der behøvede jeg ikke hjælp til hverken at forstå eller svare igen. Det var bekræftende at vide, at selvom det spanske er svært og ofte går irriterende stærkt, kunne jeg altså godt! Rart at få praktiseret sproget noget mere. En lille knægt, der hed Juan Carlos plaprede løs på spansk til Stefany og jeg. Stefanys mor er colombianer, så Stefany kunne nogenlunde forstå hvad de andre sagde og oversatte for mig, men hun er ikke så god til det spanske, så vi forsøgte på "spanglish" at svare tilbage og heldigvis gik det fint med at forstå hinanden.
Efter kirke tog vi hjem, spiste lækker frokost (det samme som vi fik på la finca) og snakkede ved spisebordet.
Pludselig tog Monica en lille plasticpose med noget der lignede nødder i.
Det så fint ud, indtil vi fik kigget nærmere på og både Valeria og jeg fik pludselig et langt mindre begejstret udtryk i vores ansigter.
Indholdet i den ellers fine lille "slikpose" var såmænd hvad i ser her; kæmpemyrere! Og der var ingen vej udenom. Den venstre del på billedet er hovedet og det turde jeg ganske enkelt ikke smage på og man spiser også normalt den højre del, så ja, vi spiste myrerøv. Monica sagde at vi skulle hente vores kamerare, så hun kunne filme når vi spiste det. Valeria var først og efter hende reaktion blev jeg endnu mere nervøs for at putte udyret i munden, selvom Monica forsikrede os om at det var ligeom at spise en peanut. Hvordan det gik med at smage kan I se her:
Vi skulle gå hen til kirken (la iglesia) og vi skulle være der klokken 9. Kirken ligger kun 5 minutter væk fra hvor vi bor, men Pereira er fyldt med bakker, så det gik selvfølgelig stejlt op ad bakke.
Jeg var enormt træt i kirken, for kan stadig ikke sove om natten, og derfor fik jeg ikke så meget ud af det, da jeg ikke forstod halvdelen af hvad de sagde, men heldigvis var Stefany og hendes familie der også, så vi støttede os op ad hinanden og fulgtes ad.
Menneskerne var rigtig flinke. Alle hilste og var glade og udbrød hele tiden "Es la hermanita de Christopher!". Min storebror har åbenbart været meget populær der. Snakkede med ens af hans venner, der hed Oscar, som var meget interesseret i at få Stefany, hendes lillebror Jonathan, Valeria og jeg med til en barbeque de holder næste weekend, så der skal vi nok hen med Monica og José Luis. Oscar var god til at snakke langsomt og simpelt spansk, så der behøvede jeg ikke hjælp til hverken at forstå eller svare igen. Det var bekræftende at vide, at selvom det spanske er svært og ofte går irriterende stærkt, kunne jeg altså godt! Rart at få praktiseret sproget noget mere. En lille knægt, der hed Juan Carlos plaprede løs på spansk til Stefany og jeg. Stefanys mor er colombianer, så Stefany kunne nogenlunde forstå hvad de andre sagde og oversatte for mig, men hun er ikke så god til det spanske, så vi forsøgte på "spanglish" at svare tilbage og heldigvis gik det fint med at forstå hinanden.
Efter kirke tog vi hjem, spiste lækker frokost (det samme som vi fik på la finca) og snakkede ved spisebordet.
Pludselig tog Monica en lille plasticpose med noget der lignede nødder i.
Det så fint ud, indtil vi fik kigget nærmere på og både Valeria og jeg fik pludselig et langt mindre begejstret udtryk i vores ansigter.
Indholdet i den ellers fine lille "slikpose" var såmænd hvad i ser her; kæmpemyrere! Og der var ingen vej udenom. Den venstre del på billedet er hovedet og det turde jeg ganske enkelt ikke smage på og man spiser også normalt den højre del, så ja, vi spiste myrerøv. Monica sagde at vi skulle hente vores kamerare, så hun kunne filme når vi spiste det. Valeria var først og efter hende reaktion blev jeg endnu mere nervøs for at putte udyret i munden, selvom Monica forsikrede os om at det var ligeom at spise en peanut. Hvordan det gik med at smage kan I se her:
Trods min reaktion på videoen var selve smagen egentlig slet ikke slemt. Det var ret tørt og smuldrede lidt i munden (ADR!!), men som Monica sagde smagte det som en peanut.
Blev selvfølgelig tvunget til at spise 2 i alt, da kameraet ikke filmede første gang.. Great!
Men det var meget sjovt at smage og hvor klamt er det ikke lige at kunne sige at jeg har spist en kæmpemyre i Colombia. Haha. Senere vovede Monica og Valeria at prøve at smage hovedet. Tror ikke det var meget anderledes end den anden del.
Resten af dagen har bare været ren afslapning. Fik spist nogle granadillas (de bedste frugter i verden) og snakket laaaang tid med Jesper, som havde besøg af Kasper. Det var virkelig dejligt at snakke om alt og ingenting med de to tosser. Efter jeg havde snakket med dem ville jeg gå ud til de andre, men de var gået uden jeg havde lagt mærke til det. Vidste ikke hvor de var og havde ikke deres numre, så jeg var alene hjemme nogle timer hvor jeg lavede ingenting andet end at facebook'e og snakke mere med Jesper og Kasper.
Vi fik selvfølgelig gang i webcam så jeg kunne se dem og også se min lille Richie! Åh, hvor jeg savner dem!
Da de andre kom hjem fik vi lidt aftensmad, som i dag bestod af noget brød og egentlig ikke andet, hvilket passede mig fint, da jeg ikke var særlig sulten - sikkert på grund af myreren.
Med al den alenetid i løbet af dagen og her til aften har jeg kun fået endnu mere hjemve. I går nat drømte jeg sågar om at jeg var hjemme i lejligheden med pigerne, mine søskende, Jesper og hundende.
Det er virkelig svært at være på den anden side af jorden når alle dem man elsker er derhjemme. Får tit tårer i øjnene i løbet af dagen når jeg tænker på jer. Føler mig helt "Palle alene i verden" uden jer. Ville ønske I kunne være her allesammen og dele oplevelsen med mig. Har i dag siddet og kigget meget i den fantastiske bog som min engel Sophie Nørgaard lavede til mig som gave til min surprise-party som verdens bedste Regina og Jesper arrangerede for mig inden jeg tog afsted. Til jer der ikke ved det er det en bog om Sophie og jeg's venskab, fra begyndelsen til nu, med billeder af hende og jeg, billeder af min familie, venner, veninder og kæreste og farvel-hilsner fra dem, der var til festen. Fantastisk gave som jeg vil gemme for evigt! Den er skøn at have med så jeg kan hive den frem og kigge på alle I smukke mennesker som er i mit liv når jeg savner jer.
Jeg skal jo holde min 19 års fødselsdag herovre (18. september), og det jeg ønsker mig mest i fødselsdagsgave (eller før-fødselsdagsgave) er at Jesper kommer herover. Det håber jeg virkelig og satser på at kommer til at ske!
Nu er klokken 20:45, så min plan er at jeg går tidligt i seng og (igen) smider nogle film på til jeg falder i søvn så jeg kan drømme om jer allesammen som jeg savner så meget. Imorgen skal vi have et "familie-møde" og planlægge vores tur til Bogotá, hvor vi vil rejse rundt og se en masse forskellige ting. Monica og jeg skal også ringe til Fana (det børnehjem jeg blev adopteret fra) og snakke med kvinden, der kan hjælpe os med at finde min biologiske mor. Det bliver spændende.
Godnat dejlige mennesker!
BESOS xxx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar