Hesteparaden

Som I kan se var jeg i lørdags til hesteparade/festival med mine søde kollegaer!

Grunden til jeg ikke bloggede i går (søndag) var fordi internettet fuckede up, så I får lige det hele på én gang her.


Nå, men lørdag sov jeg "længe" (dvs. til kl. 8:30) og slappede bare af på værelset til ved 16 tiden hvor min kollega (Marianna's, indianerprinsessen, far) ringede til mig. Vi aftalte at mødes foran centeret, som ligger ca. 5-10 minutters gang fra huset, for hele den store vej var spærret af og det var umuligt at komme frem på andet end gåben. Jeg blev rimelig chokeret da jeg kom op for enden af vejen, for syntes godt nok jeg havde kunnet høre lidt musik, men havde ikke regnet med det var så vildt. Den store vej var spærret af, ja, jeg ved ikke hvor langt! Der var mennesker overalt! Familier, folk der solgte ting, alverdens gøglere, folk der promoverede for forskelligt drikkelse og mad, osv. osv.



Kom langt om længe forbi alle menneskerne og op til centerets indgang, hvor jeg ventede lidt før min kollega og hans kone kom. Han er engelsklære og hun er underviser i spansk og litteratur på en anden skole, men kan godt snakke lidt engelsk. De er SÅ søde!! De tog mig med hen til en bar/restaurant/café hvor mine andre kollegaer Julian og Oscar var. Julian er en engelsklære jeg underviser de små sammen med og Oscar er IT-lærer. Han er så sjov! Vi sad og snakkede mens vi ventede på at paraden skulle komme og selvfølgelig skulle vi ikke dø af tørst i den sindssyge varme imens, så Julian og Oscar (de to skøre hoveder) skulle jo lige teste om jeg nu var helt ægte colombianer.



Så jeg skulle selvfølgelig drikke Club Colombia øl (og ja, jeg tar' ikke pis på jer - jeg drak seriøst øl! Drak endda to! Shocking news) og have Aquardiente shots. Jeg kan sige så meget at colombiansk øl faktisk er okay. Det smager ikke så meget anderledes end dansk øl, men har selvfølgelig ikke en skid forstand på det. MEN Aguardiente???!?!! Jeg vil hellere kyle 20 flasker tequila ned end at drikke det sprøjt igen.. Føj føj føj! Troede vi havde klamme shots i Danmark, men gajol, fisk, små blå, osv. er vand i forhold til det her stads! AD! For det første stinker det mega sprittet/salmiak-agtigt. Mega klamt. Det er svært at beskrive hvad det smager som. Vil nok mest beskrive det som vand med sprit og en klam salmiak-eftersmag. Det er heller ikke så sært at det hedder Aguardiente ("hot water"), for det brændte hele vejen ned når man drak det. Oscar fik tvunget 1½ shot i mig og prøvede konstant af fylde flere på mig, men jeg skal aldrig nogensinde røre det igen!





Mens vi sad og drak, snakkede og hyggede os begyndte hesteparaden ligeså stille og roligt at komme forbi os. I starten var der god plads til hestene, men pludselig var der så mange at hestene stod og lænede hovederne på hinanden. Det var så sindssygt så mange mennesker der deltog. Hestene stod klinet op ad hinanden og utroligt nok skete der ingen ulykker. Ingen heste bed eller sparkede. De fandt sig bare i at stå som sild i en tønde, nogle med døddrukne rytterne på ryggen. Det foregår sådan at hvis man har en hest er det bare at sadle den op og deltage i optoget. I alt tager selve optoget ca. 6 timer for de deltagene. De fleste starter med drikke når optoget begynder og når de rider forbi kommer tilskuere med øl eller shots til dem. Julian var ovre og dele Aguardiente og øl ud til nogle af rytterne. Han fløj sågar pludselig op på en hest, efter at have snakket i 2 minutter med rytteren, der var steget af, og red sig en tur, hvorefter han kom tilbage med en øl, viftede som en sindssyg med sin åndssvage hat og gav os andre et godt grin. Han er så skør!



Mange børn blev løftet op til rytterne og fik taget billeder. Der var så mange flotte heste, men også nogle hvor man troede de skulle knække sammen under de kæmpe ryttere som på billedet. Nogle heste var velplejede og flotte, andre var vildt magre og så ikke ud til at have det helt godt. Unge såvel som gamle red på deres heste, havde majet sig ud i de vilde cowboy-outfits og hele optoget var bare rigtig fint.



Som aftenen faldt på kom der gang i de mange barer og natklubber som ligger op og ned af gaden. Der var højt musik overalt, MASSER af festglade mennesker, gøglere der rendte rundt og lavede alverdens underholdning (som fx ham den creepy gøgler I kan se på billedet ovenfor).



Nu mere fulde folk blev, nu dummere blev de. Rytterne stilte sig op på hestenes rygge og forsøgte at balancere, hoppe eller dreje rundt i deres brandert (fatter ikke hestene fandt sig i det) og det resulterede i at de fleste mistede balancen og faldt ned. Til sidst kom politiet, også til hest, for at få paraden rykket frem, da den var gået i stå pga. folks fuldskab og barernes gode tilbud på alkohol. Nogle af rytterne fattede ingenting og spillede bare dumme overfor politiet, som tog det rimelig roligt og havde godt styr på det hele, men da en mand fra en bar råbte noget og smed en flaske efter en betjent på en hest rykkede ca. 20 betjente op på den lille bar og arresterede manden, men hvad - fulde folk i Colombia er ligeså dumme som fulde folk i Danmark.

Vi spiste alle aftensmad sammen. Nogle fik hotdogs (perros) og andre (bl.a. jeg) fik pizza. Kan godt love jer for at deres små pizzaer smager godt herovre! Fik med kylling, tomat og ost. Så lækkert! Og så får man dem i sådan en fin lille størrelse - ikke for meget og ikke for lidt. Efter maden blev vi siddende lidt. Marianna's far og hans kone tog hjem til ungerne og jeg blev lidt med Julian og Oscar, men eftersom jeg havde været tidligt oppe var jeg begyndt at blive træt og smuttede efter et stykke tid. Men det var så hyggeligt at være sammen med dem. De er sådan nogle gode, rare og sjove mennesker. Oscars grin er priceless!! Haha!

Om søndagen ringede min mor og Per, som de gør hver søndag. Var godt at snakke med dem igen. Jeg savner min mor så meget og elsker hende SÅ højt!! Hun hjælper mig altid. Verdens bedste mama! Savner også min far uendeligt meget. Savner især at høre fra ham. Har kun snakket i tlf med ham én gang siden jeg kom herned. Må hellere lade vær' at skrive for meget om dem, for så begynder jege at græde. :( Da jeg havde snakket med min mor og Per slappede jeg bare af til hen på eftermiddagen hvor vi tog ud på fincaen for at besøge José Luis' forældre. Alle hans søstre var der også. De er vildt søde! Fik også snakket i telefon med Regina, som jeg ringede til på Viber. Åh, det var så godt at få snakket med hende om alt, både om hende og om mig. Hun gør mig altid glad og det hjælper altid at betro mig til hende!
Vejret var lækkert, selvom der ude over bjergene lød tordenskrald og var mørke skyer. Der var en fin solnedgang og der kom sågar også en regnbue frem på himmelen. Da solen gik ned begyndte det dog at blæste lidt og blev lidt koldt.



Ikke længe efter mørket var begyndt at komme frem tog vi hjem. Gik tidligt i seng så jeg kunne være frisk til arbejdet. I dag på arbejdet har vi fået endnu en ny elev i klassen. En smuk lille pige med laaangt, krøllet, brunt hår. Hun er kun 3 år gammel og hedder Luciana. Hun er rigtig sød og har en virkelig sød mor og smuk, der kan snakke lidt engelsk. Børnene har i dag blandt andet stået på rulleskøjet og været i IT-rummet hos Oscar, for at lære at bruge en computer. De lærte at styre musen ved at spille vendespil på computeren. De er så søde. Da dagen næsten var ovre kunne Tomás og den nye Luciana ikke holde sig vågne mere og faldt begge i søvn siddende på stolene foran computerne, så fik Tomás i armene og sad med ham indtil busserne ankom, hvorefter jeg bar ham ind i hans bus og fik ham lagt så han kunne sove på vejen. Han er så sød! Han hang som en anden lille abe halvt over min skulder med armene om halsen på mig. De gør simpelthen en i så godt humør de kære små.

Klokken er mange nu så vil skynde mig at ligge mig til at sove. Er også ved at gå amok, fordi der har været en myg inde på mig værelse i nat, som nok har givet mig omkring 20 myggestik på benene.. Er åbenbart den mest eftertragtede person blandt myg hernede. ARGH!
Jeg savner jer allesammen så meget!! Tæller dage og timer til jeg er hjemme igen! ELSKER JER!

Godnat!
BESOS xxx

I'm baaaack

.. Og ja, er nok ikke specielt populær blandt jer der gerne vil følge med i min tur, men I går ikke glip af noget!

.. For tro mig, jeg har kun arbejdet, arbejdet, arbejdet, spist lidt og sovet. Puha, hvor jeg syntes det er hårdt (men dejligt!!) at være på arbejde og være omgivet af alle ungerne. Hører ikke andet end "Profe Ameeliaaa!! Ayudameee! PROFEEE! POR QUÉ?? Ameliaaaaaa!". En hurtig oversættelse til jer der ikke forstår: Profe = lærer, ayudame = hjælp mig og por qué = hvorfor. Åh gud.. Men jeg elsker virkelig mit arbejde. Får kram, kys og kærlighed hver eneste dag, ungerne render rundt og plukker blomster til mig hver morgen, får altid et godt grin og ja, JEG ELSKER MINE BØRN!

De er godt nok også blevet glade for mig og de er bare blevet vildt gode til engelsk. I starten var de, som jeg før har sagt, lidt tilbageholdende, ville ikke gentage ordene, osv. men det er HELT anderledes nu. Så snart jeg tar' billedkortene frem står de i kø for at gentage ordene og stolt vise hvilke ord de har lært at huske, osv. Vi er nu begyndt på at lære farver og familiemedlemmer. De er bare så seje til det, især til det med farver! Og hver eneste gang vi laver noget med farver, fx maler, uanset hvilke fag vi har, så peger de på farverne og siger dem på engelsk. Er så stolt af dem, for det går så hurtigt. :)
På billederne her er Salomé fra min klasse. Hun ville ikke gentage ét ord i starten og nu kan hun nogle udenad og gentager alt. Hun er så dejlig og vi laver så meget sjov:



Vi har også fået en ny elev i klassen. Han gik i parallelklassen med de lidt ældre børn, men han er på alder med dem i min klasse (3-4 år) og er derfor blevet rykket over til os.



Han hedder Daniel og ja, sej ser han ud! Men han er virkelig så sød. Han er en lille engel. Han er bare genert. Det tog lidt før han ville snakke og han vil kun lege med én af de andre drenge (Sebastián), fordi han kender ham hjemmefra. Han har det lidt svært og det er rigtig synd. Han har desværre en far, der har med narko at gøre og tilsyneladende ikke fatter særlig meget, for før havde Daniel det sødeste hår med krøller, men hans far syntes han så alt for sød ud, og det måtte han ikke, så alt det fine hår røg af.. Der har været forældremøder i denne uge, og nogle af de fædre der skræmte mig altså lidt, men selvfølgelig, det er jo på grund af deres narko-lort at de har råd til at børnene kan gå på skolen. Trist, men sandt. Mødrene derimod er vildt søde og seriøst, de er de vildeste MILF's!!! Det er så vildt så flotte og det er uanset alder. Nogle er unge, andre er ældre, og de er bare så vildt lækre! Jeg vil også se sådan ud når jeg engang blir' "gammel", for dem kan man ikke finde mange fejl ved! Så hvis nogle af jer fyre har en svaghed for ekstremt lækre mødre, så flyt til Colombia! Haha.



På billedet her er min nye buddy Jacobo. Vi kører med samme bus til og fra skole, og vi har lavet en aftale om at jeg hver eneste dag henter ham når han får fri, så vi kan følges til bussen, for han ved ikke hvilken en det er. Det er så hyggeligt! Så spørg jeg hvordan hans dag er gået og om han har lært noget nyt og så fortæller han på livet løs. Hver morgen følger jeg ham også fra bussen hen til hans klasse. Inden jeg går over til min egen klasse siger han altid at jeg skal huske at hente ham efter skole (selvom klassen ligger lige skråt overfor min). Han er så bange for at jeg skal glemme det. Aww, han er så sød! Det er ligesom at have fået en lillebror her! Elsker det!

Grunden til jeg ikke har updated jer i land tid er fordi at jeg ikke oplever noget nyt. Jeg nyder bare mit arbejde.
I dag skete var arbejdsdagen godt nok lidt anderledes, for på skolen har de en día de las cometas (dragernes dag) og det var åbenbart i dag. Det var helt vildt hyggeligt!



Børnene måtte selv medbringe drager, og dem der ikke havde fik tildelt en af skolen. De store børns afdeling kørte med en bus op på toppen af en meget, meget høj bakke overfor skolen og satte deres drager op med deres lærere. Os lærere på de smås afdeling tog alle de små med op på en lille bakke lige ved siden af skolen og hjalp dem med at sætte deres små drager op der. Nogle få forældre var også kommet med fine drager til deres børn, som de hjalp dem med at sætte op. Frokosten medbragte vi selvfølgelig. Alle børnene fik chips, is, slik og juice. Os lærere fik empanadas, is og cola. Vi tilbragte hele skoletiden deroppe (om fredagen har vi kun fra 8.30 til lidt over 11) og det var så sjovt og hyggeligt.

Alle de små tonsede rundt med dragerne og selvfølgelig trådte de på linerne, kludrede dragerne sammen og stort set alle skulle have hjælp til at få dragerne i luften. Jeg brugte mest tid med David og Sebastián, som I kan se her på videoen:

Sebastián havde selv medbragt en spiderman-drage og trods det I ser her på videoen var han faktisk helt vildt godt til at få den rigtig højt op at flyve, selvom det krævede lidt øvelse. Ham hjalp jeg det meste af tiden. Vi er blevet så gode venner. Får altid et kæmpe kram og både fingerkys og kys på kinden når jeg kommer om morgenen. Han er så nuttet.

David var lidt pylret i dag. Han ville ikke sætte sin drage op, for da han ikke kunne få den i luften første gang han selv prøvede gav han op. Han var træt og ville bare bæres, krammes og nusses om og selvfølgelig var det kun mig der kunne bruges. Den lille prins. Han er så dejlig!



Det var SÅ varmt i dag. Solen skinnede for vildt. Ved ikke hvor mange grader det var. Det var ligemeget om jeg stod i skolen eller skyggen, for det var lige varmt og det hjalp ikke ligefrem at os lærere skal have lange jeans på på arbejde. Klog som jeg er, havde jeg oven i købet lige valgt at tage sorte jeans på.. Åh, det var så varmt!

Da jeg kom hjem havde Maria (tjenestepigen) lavet frokost og gjort rent på mit værelse. Spiste frokost med Monica og José Luis og holdte siesta bagefter. Ved 16-tiden løb jeg en tur. Det er totalt effektivt at løbe herovre, for som jeg tidligere har nævnt er der fyldt med bakker her i Pereira. Bagefter fik jeg et bad og slappede bare af. Er rigtig træt. Har fundet en mega nice side hvor man kan downloade alle mulige fede film hurtigt og gratis, så vil blandt andet gå i krig med Golfbanens Skræk, Schindtler's List, Blow, Fast & Furious og Donnie Brasco nu. Skal lige siges at Donnie Brasco er en fuldstændig genial film fra 1997 med Al Pachino og Johnny Depp (de to fantastiske mænd altså!!) i hovedrollerne som ALLE burde se!

Jeg glæder mig til imorgen! I mit sidste indlæg postede jeg billeder af min lille indianerprinsesse Mariana. Hendes far er engelsklære for de ældre børn på skolen og spiser frokost med ham og de andre næsten hver dag. I går da vi sad og spiste spurgte ham og en anden engelsklære (han fra Canada) om hvad jeg skulle i weekenden og svarede at jeg som altid ingenting skulle. De forstod ikke at jeg ikke har hørt noget om alle de festivaller, der bliver holdt i øjeblikket og syntes det var vildt at Monica og José Luis ikke fortalte mig om dem eller tog mig ud til dem, for det er åbenbart virkelig noget der skal opleves! Så Marianas far bad om mit nummer og sagde at han ringer imorgen og aftaler hvad tid han skal hente mig og så skal jeg med alle kollegaerne til en af festivallerne. I denne omgang er det en stor heste-parade. De siger det er rigtig flot. Det blir' så fedt at hænge ud sammen med dem. Er rigtig glad for mine kollegaer. De er allesammen så søde ved mig. Især Marianas far. Syntes det er så sødt af ham at han vil hente mig, tage mig ud med dem og køre mig hjem. Han har sagt at hvis der er det mindste, uanset hvad det er, så skal jeg sige til. Han har en masse kontakter til alt muligt og han er bare en rigtig god mand! Er godt nok glad for at have ham at kunne komme til. Selvfølgelig tager jeg kameraet med imorgen og så får I en update om festivallen/paraden og mine søde kollegaer imorgen! Det skal nok blive godt!

Btw - DER ER "KUN" 49 DAGE TIL JEG KOMMER HJEM, LOVERS! Og tror det kommer til at gå stærkt, for sidst jeg talte var der 68 dage til, og de 19 dage her er bare gået så hurtigt! Jeg savner jer allesammen så uendeligt meget og endnu engang undskyld for at jeg ikke har skrevet længe. Syntes ikke jeg kunne udskyde det længere når der har været så mange, der har brokket sig. ;) Hehe. JEG ELSKER JER! Vil hoppe i seng nu og se en masse film.

Godnat alle I dejlige, dejlige mennesker!
BESOS xxx

Hello hello hello

... Sorry, de tre hello'er kører konstant i mit hoved, for børnene siger det HELE TIDEN!!

Jeg ved at jeg ikke har updated jer i lang tid (igen), men der er ikke sket noget spændende. Jeg kom ikke med til Manizales og jeg har siden fredag ligget med ondt i ryggen. :( Som jeg nævnte i tidligere indlæg har jeg haft lang weekend pga. en af de mange katolske helligdage, så min anden arbejdsuge startede først i dag. Det var rigtig dejligt at se børnene igen!

På skolen har jeg fået endnu en lille smuk veninde. En rigtig lille indianerprinsesse!
(Vil lige på forhånd undskylde for den mere dårlige billedkvalitet, men min iPhone er blevet fikset og det er meget nemmere at tage billeder med den!)



Hun hedder Mariana og går i klasse med Isabella. Hun er så glad for mig! Får hele tiden kys og kram og i hvert frikvarter går hun klinet til mig. Enten holder hun mig i hånden, krammer mig, holder om min arm eller holder om mit ben.
I skal også lige ha' et til billede af min lille engel Isabella:



Lig mærke til prinsesse-drikkedunken. ALT hvad den pige har er med prinsesser! Hun er så dejlig!
.. Og lige et billede af Sofia (fra min klasse) og Mariana:



Jeg syntes det er ret unfair overfor børn i resten af verden, at colombianske børn bare er og bliver verdens aller smukkeste, sødeste og mest velopdragne! Intet kan hamle op med dem. Sorry kids - I er også ok søde!

I dag var en stille og rolig dag. Blev mødt af alle mine dejlige børn, fik kram, kys og store smil og fik desuden et kæmpe smækkys af den ene af Sebastián'erne, fordi han blev jaloux da jeg fik kys på hånden af Luciana. Haha! Han er så sød! Skulle følge dem til engelsk, hvor de har ham den sjove lære Julian og måtte sidde der lidt og trøste Salomé, som græd fordi jeg skulle gå rundt i andre klasser. Hun er så sød. Var rundt i alle klasserne med billedkortene for at repetere engelsk med børnene (som jeg gør hver dag) og de bliver bedre og bedre. Dem som ikke før ville gentage er begyndt at snakke, mange husker flere ord og udtalen bliver bedre og bedre. Nogle fra klassen med de ældste i de smås afdeling er begyndt at gå rundt og sige "Hello, how are you?" når man kommer om morgenen. I alle klasserne bliver de så glade når jeg kommer ind med kortene og når jeg kalder på dem en efter en får jeg kram og kys. Mange skal selvfølgelig også sidde på skødet mens vi repeterer. Elsker, elsker, elsker dem!

I dag, ca. en time efter vi havde fået frokost, gik der hul på himlen og der kom et sindssygt regn- og tordenvejr! Vi lærere måtte rende rundt og lukke de få vinduer der var og rulle presenninger ned. Hvis I ikke allerede ved det er alle klasserne åbne. Kun det klasselokale som min klasse har og engelsk-lokalet lige ved siden af har to vinduer hver. Dog var det for sent i engelsk-lokalet og der var en del vand på gulvet. Det var helt sindssygt som det regnede og det blev endnu værre da børnene skulle hjem.



Nogle var glade for regnvejret og glædede sig til at komme ud i det, som fx David her ovenfor. Han er så skør, min lille dreng!



.. Andre var lidt tvivlsomme, her Tomás og Luciana.



... Men sjovere blev det da vi gav dem regnslag på. Her har Sebastián fået et på. Det var rimelig svært at holde masken, for de så godt nok sjove og søde ud i de regnslag! Der rendte gule, røde, grønne og blå små mennesker rundt, hvor man kun kunne se deres ansigter. Børnene hyggede sig også gevaldigt med det. Det tog virkelig lang tid at få alle de små ud i busserne. Selvom regnen tog af, regnede det stadig meget voldsomt. Alle os lærere var i gang og løb med børnene under paraplyer, ja endda parasoller, ud til busserne og sørgede for de kom med de rigtige. Var godt nok træt da jeg endelig var på vej hjem og var også en time senere hjemme end jeg plejer.

Da jeg kom hjem gik jeg en tur op og købte en lille pose papitos con lemón (chips med lime - det bedste!) oppe ved en sød gammel mand, der står og sælger forskelligt slik og forskellige chips udenfor centeret. Selvom det ikke tager mere end 10 minutter højest at gå derop er det alligevel dagens motion. Skal nemlig op ad en total killer-bakke! Som tidligere nævnt er der nemlig bakker overalt i Pereira og de er ikke så lidt stejle!

Kom hjem og slappede af. Der gik ikke længe før jeg faldt i søvn. Var simpelthen så smadret. Tror jeg sov halvanden times tid, og da jeg stod op tog jeg et langt bad. José Luis kom sent hjem i dag, så Monica og jeg spiste aftensmad uden ham. Han kom godt nok lige da vi var færdige, og mens han spiste opdagede jeg at Maria (vores tjenestepige) havde købt frisk frugt ind! Hurra! Så udover straks at gå i krig med to granadillas fik anledning til at smage på sådan en her:



Kæmpe passionsfrugt! De er virkelig store, især i forhold til de bittesmå, mørke nogle vi har derhjemme. De smager ikke ligeså sødt som dem i DK. De er meget syrlige, men helt vildt gode og så er de så store at man kunne gemme ting nede i dem eller bruge den tomme frugt som glas. Dejligt at der er en masse af dem nede i køkkenet nu!

Nu ligger jeg i sengen. Klokken er 23:38, så bør nok ligge mig til at sove. Jeg er rigtig træt og har ondt i lænden. Der er ikke så meget andet at sige end at jeg savner jer uendeligt. Tæller virkelig dage til jeg kommer hjem og det skal siges at jeg er hjemme i DK om 60 dage! Der er alt for lang tid til.. Kan ikke vente til jeg kommer hjem! Savner, savner, savner, savner JER - savner ALT! Jeg elsker jer!

Godnat!
BESOS xxx

I KNOW!!

Har været vildt dårlig til at opdatere på det sidste ...

.. Men jeg har altså haft travlt.
Mine hverdag er nu at stå op kl. 6:30, tøj, makeup, hår, morgenmad og så stå klar udenfor kl. 7:30, hvor vores søde dørmand holder mig med selskab til jeg bliver hentet. Er på skolen til børnene får fri kl 16 og så er jeg hjemme kl 17, hvor dørmanden kommer og tager min taske og spørger hvordan min dag har været. Han er bare så rar! Når jeg kommer hjem er jeg som regelt så træt at jeg falder i søvn. Det er hårdt, men mega sjovt at være på arbejde. Et problem pt. er dog min ryg. Den har det virkelig skidt fordi børnene hænger på en, skal bæres, osv. hele tiden. Går og sukker efter massage hele tiden!! Ku' godt bruge hende den lille psykopat-stærke dame inde fra Odense Thai Massage lige nu.

I dag var min dag dog en smule anderledes. Stod op og stod klar udenfor kl. 7:30 som altid. Kom over på skolen og fik børnene hjulpet ind i klasserne. De er blevet så glade for mig. Er begyndt på at gå rundt i alle klasserne i de smås afdeling kl. 9-10 og kl. 13:30-14:30 med nogle forskellige kort med billeder på og lære dem ordene på engelsk. Nogle gør helt vildt fremskridt, især Maria Paula. Hun er så klog! Hun er den eneste i precoz C (min klasse), der kan huske mere end 1 ord, så har rykket hende op på et højere niveau. Nogle vil ikke gentage ordene, men kun høre på at jeg siger dem og kigge på billederne, men det kommer vel hen af vejen. De værste ord jeg nok har lært David, de to Sebastián'er og Salomé er ordet "swing" og ordet "faster". Nu er jeg tvunget til næsten hver eneste pause på skift at skubbe dem alle sammen på gyngerne, mens de råber "FASTER! FASTER!!". Åh gud.. Det er hårdt i længden!

Hver eneste dag bliver jeg modtaget med et kram og et kys af min yndlingsprinsesse Isabella. Jeg lovede jer et billede, så I kan se hvor smuk hun er, så det skal I da have:



Her den anden dag græd hun da jeg fulgte hende over til hendes bus, for hun ville ikke væk fra mig. Hun hoppede op til mig, krammede mig og sagde at hun elsker mig. :') Awww, hun er så sød. Jeg vil adoptere hende!! Hun er en lille engel!

I dag havde vi svømning med de små. Det var godt nok svært at holde masken når de kom i deres små badebukser og badedragter med badehætter skubbet helt ned i panden, så deres øjne så helt forkerte ud. Haha! De fik love én ad gangen at komme i vandet, hvor svømmelæreren holdte dem, mens han forsøgte at forklare hvordan de skulle bruge armene og benene. Nøj, nogle gode grin vi fik os!

Fik allerede fri kl. 11. Hele de smås afdeling får åbenbart så tidligt fri hver fredag. Jeg har lang weekend, fordi der er en katolsk helligdag på mandag. Monica aner ikke hvorfor der er helligdag, men hun siger der er rigtig mange pga. katolikkerne.

Lagde mig til at sove efter frokosten herhjemme, for min ryg er virkelig slem. Det hjalp desværre ikke specielt meget at sove. Min telefon virker nu, så har snakket på Viber med bl.a. Regina og Jesper i dag. Har også fået snakket med min far (DET VAR SÅ DEJLIGT!!! SAVNER HAM!) og med Stine (Holmegaard). Fik skrevet med Line, Bæklev, Mathilde og Christopher. Kan ikke beskrive hvor dejligt det er at høre fra alle!

Her til aften tog Monica og jeg ud for at hente José Luis på hans arbejde. Derefter kørte vi til et stort center, hvor der indtil på mandag er et indendørsmarked på en af etagerne. Der er rigtig mange fine ting! Desværre kom vi ret sent, så vi nåede ikke at se så meget, men vi vender tilbage en af de kommende dage. Vi spiste på Kokoriko's - min yndlings colombianske fastfood restaurant, og derefter kørte vi hjem. Vi har alle været ret trætte i dag.

Imorgen går turen til Manizales kl. 7:45 - men kun hvis min ryg er blevet bedre og hvis José Luis er blevet rask. Han har haft slem hovedpine og været lidt sløj, så vi må se hvordan det går imorgen. Der er faktisk ikke så meget mere at fortælle? Men selvfølgelig, hvis der sker noget spændende skal I nok få en update!
JEG SAVNER JER SÅ MEGET OG JEG ELSKER JER!! Kan ikke vente til jeg kommer hjem!!

Godnat!
BESOS xxx

Mine børn

Endnu en arbejdsdag med mine 14 dejlige unger.

I går sagde jeg at der var 13, men i dag mødte Pablos tvilling op, som ikke var der i går pga. han har brækket armen. Han er rigtig sød. Stod tideligt op og blev kørt på arbejde af Alberto. Så snart jeg kom fik jeg krammere og det hele. Dejlig måde at starte dagen på. I dag har vi haft engelsk for første gang og børnene render nu rundt og siger "HELLO!" og "Bye bye!" hele tiden. Haha. Maria Paula, intelligent som hun er, har lært et nyt ord, så nu hedder jeg ikke "profe" mere, men "teacher", sagt med en alt for nuttet accent. Den ene af de to Sebastián'er lærte også ordet hurtigt. De to er så søde.

I går skrev jeg at jeg håbede Susana (hende med de smukke, store puppy eyes) ville åbne mere op, fordi hun var for genert til at ville lege med de andre i går. Det var selvfølgelig også hendes første dag, men i dag fik jeg sat hende ved bord med Maria Paula og de to er nu aller bedste venner! Det var SÅ dejligt at se hende lege, grine, osv. med de andre små piger, som Maria Paula hurtigt har fået lært at kende.

Ydermere har jeg fået to nye amigitos i dag. Den ene er lille Samuel fra en anden klasse. Hver gang han ser mig vinker han som en sindssyg og i hver pause løber han hen for at få et kram, vise mig sin taske med "Biler" og for at fortælle mig hvilken slags snacks han har med. Han er så nuttet.

Den anden er Isabella Issa Gonzales. Hun er fra en lidt ældre klasse (tror hun er 6 år), men stadig i de smås afdeling. Hun er nok noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Mørke, smukke øjne med laaaange øjenvipper, langt mørkebrunt hår, den sødeste stemme og så elsker hun, som små piger oftest gør, prinsesser! Især Rapunzel. Efter morgensamlingen, hvor alle børnene fra de smås afdeling mødtes, sang sange og hvor vi lærere fik sagt godmorgen til alle, kom hun over til mig og straks begyndte at snakke. Hun er meget populær åbenbart, så har fået en hel lille klan af piger rendende efter mig hele tiden. Det er så sødt. De skal krammes, kysses og høre alt om mig. Haha. Men Isabella er virkelig speciel. Hun er meget klog og kan allerede sige en masse ord på engelsk. Hun elsker at praktisere det med mig og så skiftes vi til at lære hinanden ord på spansk og engelsk. Fantastisk lille lære jeg har fået mig. :) Hun blev så glad for mig så hurtigt og i den sidste pause krammede hun mig helt vildt, kiggede på mig med sine store, mørke øjne og sagde på spansk; "Jeg ville ønske du var min mor, for du er så smuk, kærlig og sød." Jeg kunne have begyndt at tude! Hun er SÅ sød!! Og da jeg fulgte dem til busserne sad hun bag ruden, formede hænderne som et hjerte til mig og da de kørte vinkede hun lige indtil hun ikke kunne se mig mere. Hun er helt klart min lille yndlings engel! Ærgeligt jeg ikke underviser hende, men heldigvis ser jeg hende hver pause. Ville så gerne vise jer et billede af hende, men glemte mit kamera i farten til morgen. Tager bare billeder af hende imorgen.

Spiste frokost med de mandlige lærere igen. De elsker mig! Og fik hilst på en ny (kan ikke huske hvad han underviser i), som også kunne snakke lidt engelsk. Underviste klassen i engelsk sammen med Julian. Han er helt vildt sjov og de små er rigtig glade for ham. Udover at lære dem engelsk engelsk har vi tegnet med dem, læst historie, lært dem farvere, lært dem former som cirkler, rektangler, kvadrater og triangler, hjulpet dem med frokost og leget med perler i dag. De er så søde og dygtige. Den ene af Sebastián'erne blev særligt glad for mig og sad ved mig hele tien. Den anden Sebastián og jeg fortsatte også vores puslespils-lege og David fortsatte med at tage pis på mig og den anden lærer. Elsker de små drenge!

Det spanske bliver forbedret syntes jeg. Isabellas hjælp hjælper faktisk rigtig meget. En af de andre lærere er i gang med at studere engelsk, så hende praktiserer jeg også med. Har lovet at hjælpe hende med nogle af hendes lektier imorgen, for hun syntes det er rigtig svært. Skal nok blive sjovt og se hvad de voksne lærer i engelsk herovre. Alle lærerne er så søde.

Mere er der vist ikke at sige om i dag. Det er vildt hvor korte dagene føles, selvom jeg faktisk er på arbejde i 8 timer. Bliver kørt herfra klokken 7.30, underviser fra kl. 8-16 og er først hjemme kl 17. Var tæt på at falde i søvn på vej hjem, så faldt stort set i søvn med det samme da jeg kom op på mit værelse. Var mega smadret! Her til aften har jeg selv lavet aftensmad; kød, ris med salsa, spejlæg uden blomme og friskpresset juice til. Monica og José Luis er lige nu til fodboldkamp. José Luis ringede hjem og sagde at han havde fået 2 billetter, så de to afsted alene. Passede mig fint, for er træt og som de fleste ved interesserer jeg mig ikke en skid for fodbold. Nu skal jeg bare læse videre i min bog "Drageløberen" fra min mor, se film og slappe af, så jeg er klar til en ny dag med ungerne imorgen.

Selvom det er skønt at være sammen med børnene og de gør opholdet en del nemmere, så vil jeg stadig gerne hjem (og vil gerne have Isabella med!) for jeg savner jer allesammen hele tiden. Børnene elsker når jeg fortæller om jer allesammen derhjemmefra. De syntes det er så spændende at høre om mit liv på den anden side af jorden. Fortæller om jer hver dag og de lytter alle sammen dybt fascineret til alt hvad jeg siger. Jeg elsker jer uendeligt højt og igen - JEG SAVNER JER!

Godnat!
BESOS xxx

Første arbejdsdag!

Det bliver svært at forklare..

... for denne dag har været SÅ speciel!
Stod op kl. 6:30, gik i bad, gjorde mig klar og spiste morgenmad (wauw!). Blev hentet af min chauffør Alberto, en lidt ældre, men mega flink mand, ca. kl. 7.45. Da jeg ankom til skolen blev jeg præsenteret for min klasse - 13 dejlige unger! Læreren som jeg underviser sammen med hedder Maria, og hun er rigtig sød. Hun kan ikke snakke engelsk, så hele min dag har stort set foregået på spansk og det er gået rigtig godt. De unger der gør et eller andet ved en så alting er nemmere.



Her er alle mine børn, Maria og jeg. De er alle mellem 2 og 4 år og det er slet ikke til at forstå hvor dejlige de er!! No offense, men danske børn er slet ikke søde i forhold til dem her. Alt er bare alt for nuttet! Pigernes lange, smukke hår og deres søde frisurere, måden børnene taler på, måden de griner, fjoller, danser rundt, krammer én, kysser én, måden de spørger om ting på, måden de spiser.. ALT!!! Jeg var der fra kl 8-16 i dag og da jeg pludselig skulle følge børnene ud til busserne og blev hentet af Alberto var det slet ikke til at forstå at dagen allerede var slut. Vi nåede en masse i dag. Nogle nye elever (dem med navneskilte på på billedet) skulle præsenteres for de andre, lærerne skulle præsenteres, vi legede med modellervoks, puslespil, spiste frokost og kage (de skulle selvfølgelig have hjælp. Alt for sødt!), gik ture, legede på den store plæne, sang, viste børnene rundt og mange flere ting! Jeg fik hurtigt navnet "profe" (profesora/lære) og lyden af børnene, der råber "¡Profe!, ¡Profe!" summer stadig inde i mit hoved.

Jeg må indrømme at jeg er en pisse dårlig lære, for jeg fik hurtigt favoriseret nogle af børnene, for de er virkelig one of a kind!

Min dejlige David - Verdens sødeste dreng som ingen andre små drenge i verden nogensinde kan måle sig med. Han har den fedeste humor! Han tager virkelig meget pis på os alle sammen. Han er evigt glad, kærlig, fantastisk og se hvor smuk han er:



Lille prinsesse Susana - en ny elev med de smukkeste kæmpestore hundeøjne. Hun siger ikke så meget og er meget genert. Hun vil ikke rigtig lege med de andre børn, så har taget mig meget af hende i dag, men hun skal vist bare falde til. Hun elsker prinsesser og elsker at lege med vand. Hun er virkelig dejlig! Forresten, tjek hendes for nuttede frisure:



Min smukke Maria Paula - Min lille supermodel. Så snart man tager kameraet frem poser hun for vildt! Hun er også en ny elev og da hendes forældre havde afleveret hende var hun dybt ulykkelig og græd så hjerteskærende i den første halve time, men efter det var der ingenting. Hun skal hele tiden vise mig ting og hvis man spørger hende om noget som hun ikke kender svaret på siger hun; "Har du snakket med min far om det?" Haha! Hun er SÅ sød og dejlig og elsker at deltage i de forskellige ting:



Sleeping beauty - Pinligt, men sandt, jeg kan ikke huske hvad hun hedder. Hun har svært ved at tale. Ved ikke om man kan kalde det en talefejl, men hun har meget svært ved at få ord ud af munden så man kan forstå det. Hun er en fantastisk lille pige. Meget voksen, meget smuk og har en utroligt smuk og chic mor! Hun fik desværre rigtig høj feber hen på dagen og var meget træt og dehydreret, så hun hang op og ned af mig hele tiden, ville bæres og faldt til sidst i søvn i mine arme i godt en time, indtil hun blev alt for varm og jeg måtte bære hende over på kontoret og ringe til hendes forældre, så hun kunne komme til lægen og hjem. Håber hun blir' rask, for hun er så utroligt dejlig! Tjek også hendes frisure:



Sidst, men bestemt ikke mindst Sebastián - Der er to med det navn i klassen, men ham her skiller sig bare ud. Han er så sej. Jeg måtte ikke holde kameraet i hånde, fordi jeg skulle hjælpe ham, derfor står det på bordet i videoen. Vi laved dette puslespil, med et billede af en giraf, nok omkring 50 gange. Hver gang spillede han dum og vendte brikkerne på hovedet kun for at jeg kunne rette ham og fortæller hvor dygtig han var når han gjorde det rigtigt og han jublede hver gang de 4 store brikker var lagt korrekt på plads. Ham brugte jeg meget tid på! Han er så sød, smuk og vidunderlig:

Jeg arbejder i de små børns afdeling. Der er i alt 5 klasser. Alle er søde, velopdragne og overraskende nemme! Godt nok græder de hvis de savner forældrene, skal have hjælp til diverse ting og er sommetider generte, men ellers er der intet vrøvl med dem. Er så glad for dem allesammen! Til jer som ikke ved det, så er dette ikke den skole jeg oprindeligt skulle arbejde på, fordi Monica ikke vidste at jeg havde fået en anbefaling med hjemmefra, hvilket var nødvendigt for at arbejde det andet sted, men kom herover i stedet for og er fuldt tilfreds! Børnene her er knap så fattige, ja nogle er faktisk børn af de rige narkobaroner. Så blandt andet en lille dreng i dag, vil skyde på han var omkring 7-8 år, som havde fået sin første tatovering, så man kunne se hvem han tilhørte. Der kom det der mafia-miljø-pis altså lige lidt for tæt på og gik lige lidt over grænsen. Hvem, der ikke er skudt af på coke og komplet psykotisk oven i hovedet, tatoverer deres lille barn?!?! Når det barn vokser op vil han altid være mærket til at tilhøre en speciel gruppe/bande/whatever, og det er sgu da pisse farligt og han får intet valg?!?!?! Det var ikke så rart.. Håber aldrig jeg skal være med til et forældre-møde!

Jeg spiste frokost med 4 mandlige engelsklærere. De er de eneste som kan snakke engelsk. To af dem underviser de ældre børn i en anden afdeling. Anyways, de var rigtig flinke! Kan ikke huske deres navne, for der er så mange, men to af dem var her fra Colombia, en var fra Canada og den sidste var fra lidt udenfor Chicago, havde giftet sig med en colombiansk kvinde og derfor bosat sig i Colombia. De var vildt flinke. En af dem, der kom fra Colombia, gav mig en rundtur på skolen og var helt vildt flink at snakke med. Han sagde at ligemeget hvad, hvis jeg manglede noget, havde nogle spørgsmål eller noget lignende, så kunne jeg bare komme til ham. Rart at have en, der kan forstå en helt hvis der nu lige sker noget.

Apropos det med at forstå, så er jeg bare pisse sej til spansk. Var jeg hvertfald i dag. Hele min dag har foregået på spansk, undtagen frokostpausen, og har fået mere mod på at tale nu. Er jeg sådan set også nødt til pga. børnene. Jeg forstod også stort set alt hvad der blev sagt.

Da Alberte satte mig af hjemme efter arbejde stødte jeg på Monica i porten, og tog med hende ud for at hente José Luis fra arbejde. Derefter tog vi sammen ind til et shoppingcenter, hvor der var åbnet en ny butik med alt hvad man skal bruge til at være kreativ. Fik købt mig nogle rigtig gode farveblyanter, så jeg kan få lagt noget farve på skitserne til Regina & Simon's og Amilia, Line's datter's, malerier som jeg skal lave når jeg kommer hjem. Fik også købt noget lidt dullegrej, så det var dejligt! Derefter spiste vi i centeret. Fik en masse forskelligt slags kylling, arepa og majskolper. Bagefter tog vi direkte hjem, for jeg var helt færdig! Et hurtigt bad og nu ligger jeg her og slapper af.

Jeg savner stadig jer allesammen.. Selv om min dag faktisk har været rigtig god, så er hjemveen bare så uudholdelig. Min telefon bliver fikset imorgen (var for smadret i dag), så håber det hjælper lidt på det, men tror det næppe. Tæller dage til jeg skal hjem! Jeg elsker jer og igen - JEG SAVNER JER!!!! Hopper i seng, er helt død.

Godnat lovers!
BESOS xxx

Panaca

Jeg skrev ikke i går, fordi nettet har været SÅ fucked og jeg var så smadret!

Men frygt ej, for updaten kommer bare nu! :)
For det første vil jeg bringe jer dagens 2 glædelige nyheder:
1. Vi har fået sendt informationerne om min biologiske mor videre til Claudia som vil sætte eftersøgningen i gang! Yaay!
2. Colombia kan altså bare alt! Så selvfølgelig kan de fixe min iPhone (det bliver gjort imorgen) for ingen penge og Monica har nu hooket mig up med et abonnoment til en virkelig god pris, hvilket bl.a. inkluderer fri internet på telefonen. Internet på iPhone betyder VIBER!!! Så download det i app store iPhone mennesker og send jeres nummer i en besked på facebook! Så kan vi snakke i tlf og sms'e gratis! Hurraaa!
PS. Applebutikkerne i DK kan fra nu af rende mig i røven med deres dyre reperationspis! Colombia er så meget bedre!

I går var det Valerias sidste dag her. Hun rejste hjem i dag. Det er lidt mærkeligt når hun ikke er her, men det er fint nok. Nu har jeg så bare ingen at snakke med udover Monica og José Luis, men whatever. Snakker alligevel ikke med andre. Nok om det! Det var Valerias sidste dag og eftersom vi for lang tid siden har købt en billet, der varer en måned og giver adgang til 4 parker (bl.a. Paruqe de café, sommerfuglehuset, osv.) så skulle vi da besøge Panaca, som er en stor park med en masse dyr! Alle dyrene er "husdyr" som køer, heste, hunde, kaniner, katte, høns, whatever. Men sjovt var det, for selvom det er dyr jeg imiddelbart kender hjemme fra Danmark, så er de bare anderledes på så mange måder her!




Jeg kunne ikke lide som de behandlede dyrene. Kunne ikke fx ikke lide at de gav tyrene en stor ring i næsen og trak dem afsted i torve, der sad fast i ringen. Fik godt nok en forklaring af Per i dag at man også gør det i Danmark, fordi det ellers er umuligt at styre de store, stærke dyr - men jeg kan stadig ikke lide det! Ydermere blev køernes hoveder sat fast mellem træpæle, så de ikke kunne flytte dem, for at gæsterne kunne klappe dem og prøve af malke dem. Dyrene boede på meget lidt plads og fik ikke lov til at gå frit på noget tidspunkt. Det lignede heller ikke at det blev rengjort særlig ofte. Ikke sjovt at se! Vi købte nogle poser med noget rimelig fattigt foder som vi kunne give til dyrene. De var helt vilde efter det!



Jeg kunne heller ikke lide det som de fx gjorde ved den lama - de gav den saddel på og lod folk ride på dem. Tør ikke tænke på hvordan dyrenes stakkels ben må have det. :(

Vi kom rigtig tideligt for der var en masse shows man kunne se. Vi blev kørt rundt i hestevogn og stoppede ved den første "station" hvor der kun var køer, får, geder og lamaen ovenfor. Her skulle vi se det første show som inkluderede disse dyr.
Der var en speaker klædt i colombiansk traditionelt farmertøj og "El hombre del futuro" (fremtidsmanden), en mand klædt i et fesent superheltekostume, som bød os velkommen og startede showet.




Køerne var klædt ud. Folk blev inviteret ned og malke en ko og en ged, for efter at se hvem der kunne drikke mælken hurtigst. Ad! Børn jagede får ind i deres fold efter at fårene havde vist et "trick" hvor de sprang over en masse forhindringer. Børnene red rundt på lamaen. En masse mennesker blev sat til at lege tovtrækning med en tyr, som selvfølgelig vandt og slæbte dem alle efter sig. Til sidst blev Valeria og jeg kaldt ned. Blev af en flink herre vist om til boksene og blev begge placeret på hver vores tyr, mens en tredje pige blev placeret på en kæmpe pukkelko (en ko med en stor pukkel på ryggen - aner ikke hvad det hedder). Som I kan se på billedet var jeg pisse bange! Men okay, nu kan jeg da sige at jeg har reddet på en tyr! Billedet er desværre sløret, fordi José Luis ikke er nogen dygtig fotograf. Haha.

Under showet ville en leguan lige have sine 15 minutes of fame - den sneg sig ned fra et træ og satte sig midt i det hele:



Jeg elsker leguanerne! Det er for vildt at spotte dem når de bare render rundt og lever frit i naturen.
Efter ko-showet fik vi lige lidt tid til at hilse lidt mere på dyrene inden næste show startede. Det gav og anledning til at se på de nuttede kalve (den på billedet ELSKEDE bare sin far/mor og blev ved med kælent at nusse sig op ad den, hoppe rundt og lege. SÅ SØD!) og José Luis og jeg fik hilst på en pukkelko;



Vi fandt også José's stald. Han er åbenbart 10 år og vejer 650 kilo som I kan se nedenfor. Haha!



Til shows'ne gik der en masse rundt og solgte mad. De blev blandt andet solgt friske stykker mange, forskellige slags vafler og kolde vand. Selvfølgelig blev der også solgt kaffe og det blev på fineste manér bragt rundt i termokander på æslet som I kan se nedenfor.



Som I kan se på billede 2 fik vi også en is. Syntes virkelig nogle colombianere burde starte med at producere de her is i Danmark, for det var bare mega lækkert! Jeg er langt fra den store is-spiser. Hvis jeg spiser is er det kun sodavandsis og det sker meget sjældent. De her is var hverken sodavand eller et eller andet klamt fløde-stads. Det er lidt svært at beskrive, men det var en slags yoghourt-is med store, friske frugtstykker indeni. Mega lækkert! Vi kunne vælge mellem en masse forskellige smage fx mango, kokos, jordbær, osv. Jeg valgte jordbær og kunne have spist 20 af dem, for de smagte fantastisk!

Det næste show var mere et skuespil. Det handlede om et par bestående af en lille tynd mand og en stor tyk kvinde, der ikke kunne enes. Den bestemte kvinde flyttede så til storbyen med sin gris og kom selvfølgelig tilbage igen til slut.




De var meget underholdene, men der var ikke så mange dyr med. Kun en hvid due, der leverede et brev, et æsel, der sov sammen med manden, kvindens gris og et får der gik på line.

Vi gik videre til næste show og stoppede på vejen op ved den her onde TINGEST som bed mig i hånden da jeg stod ved siden af den for at få taget et billede. Jeg kan ikke lide strudse fra nu af. Det gjorde ikke ondt, men jeg blev bange:



Den næste "station" vi kom til var hos grisene. Det kan godt ske grise er mega klamme når de er store, men fuck hvor er de søde når de er små!! Valeria og jeg bar dem, gav dem mad og legede med dem. Der var nogle der var helt nyfødte og andre, der var lidt større. De havde forskellige farver og trods stanken var de bare alt for cute!



Det næste show var sjovt. Utroligt som colombianere går op i ting så snart der er lidt konkurrence i det. Tror videoen taler for sig;

For lige at opsummere hvad der skete, så måtte ti børn kommer ned (først til mølle princip) og fik hver tildelt en landsholdstrøje (bl.a. brasillien, Colombia, USA, Spanien og Italien) og en gris med samme trøje. Grisene blev sat ind i en bås og der blev talt til tre. Da båsene åbnedes gjaldt det for børnene om at jagte deres gris og få den først i mål. Som I kan se jublede alle da det var Colombia-grisen der vandt.

De næste station var kattene. De havde ALLE slags katte. Kattene boede i et aflåst hus som var indrettet med legetøj, kradsetræer, osv. De havde det heldigvis meget bedre end alle de andre dyr. Jeg var så tæt på at tage denne kat med hjem:



Mit yndlingsdyr er en leopard, så den her kat stjal mit hjerte! Den var så smuk og så speciel. Pelsen var skinnende blank og den var meget mere smidig og elegant end de andre katte.

Vi kom hurtigt videre og op til et skur hvor der var silkeorme. Det var for klamt til at jeg gad være der særlig længe. Orme og natsværmere er bare ikke mig! Så vi gik videre til hundene og det kunne jeg bestemt ikke lide..




For det første lå hundene i den sindssyge varme i små bure uden koldt vand. Smarte som personalet var havde de selvfølgelig stillet vandet i solen. Nogle af hundene havde sår. Der var ca. 10 hunde, der var smidt op på et højt tag med kun lidt skygge, så de kunne ikke kunne komme ned. Der var nemlig ikke bure nok. De klinede sig op af væggen for at få bare lidt skygge. De havde alle racer. Virkelig alle! De var spærret inde på rad og række i de små bure.
Da jeg ikke kunne holde ud af se på de stakkels hunde mere ville vi gå tilbage, men stoppede straks da vi fik øje på et meget lavt, firkantet bur, der stod midt i det hele.



I buret var tre små hundehvalpe. En mops, en cockerspaniel og en sidste jeg ikke ved hvad var. De var SÅ små og SÅ søde!! De kom legesygt over og bed en i fingrene når man stak hånden ind til dem. Jeg havde så ondt af dem pga. den måde de blev tvunget til at leve på. Stakkels små vuffere!

Sidste station var hestene. Der var forskellige slags ponyer, heste og æsler. De var alle rigtig søde, men blev specielt fascineret af to af dem.

Den første var denne:



En "zorse" - en blanding af en zebra og en heste (zebra/horse). Den var så fin! Havde godt hørt om dem før, men troede ikke de fandtes i virkeligheden. De andre heste var ingenting i forhold til den! Stod ved den i mega lang tid og blev ved med at bare stirre, klappe og stirre noget mere.

Den anden var denne hest:



Den havde ikke nogen striber eller var en blanding af noget, men den havde to forskellige farver øjne. Det ene var isblåt og det andet var mørkebrunt. Det var næste uhyggeligt når den stirrede med det blå øje, men køn var den!

Vi blev ikke vældig lang tid ved hestene, for varmen var næsten uudholdelig, vi var dehydrerede og trætte og vi satte kursen mod udgangen. På vejen kunne jeg ikke lade vær' med at tage et billede af disse:



Ananasplanter. Sådan nogle har jeg aldrig set før. Havde en idé om at ananas voksede på en helt andet måde, men jeg tog fejl. Endelig nåede vi udgangen og satte os ind i en uudholdeligt overophedet bil. Aircondition'en blev tændt og vi skyndte os hjem. Resten af dagen lavede vi ingenting. Valeria skulle pakke og vi var alle så smadrede at vi ingenting orkede.

I dag sov jeg længe mens de andre var i kirke. Da de kom hjem kørte de Valeria til lufthavnen. Jeg kunne ikke komme med, for der var ikke plads i bilen fordi Mario og Mariella skulle med til lufthavnen og sige farvel til deres barnebarn, men det er også fair nok. Lå i stedet og tog sol på min mini-terasse, så har fået godt med farve. Vejret bliver bedre og bedre!

Mit ene ben gør stadig vildt ondt ved skinnebenet efter den tur. Håber ikke det bliver ved, for jeg starter jo på arbejdet imorgen. Bliver hentet kl 07:25 af min chauffør Alberto. Skal nok blive spændende, men jeg updater jer selvfølgelig.

Fik et søndagsopkald fra mor, Per og Christopher i dag. Savner dem så meget. Savner mine veninder og savner Jesper. Kan ikke vente til jeg skal hjem! Der er 68 dage til og 68 dage er for mig mere end bare en evighed. Håber stadig at Jesper kan komme herned som en fødselsdagsgave eller at jeg kan komme tidligere hjem. Selvom jeg prøver at skubbe savnet væk bliver det værre og værre for hver dag. Hvis jeg oplever noget tænker jeg hele tiden "Gid Jesper var her og se det her. Gid mor var her. Gid far var her. Gid Christopher var her. Gid pigerne var her. De ville elske det", osv. Det er bestemt ikke sjovt. Men jeg vil gå i seng. Skal tidligt op imorgen og jeg er for en gangs skyld lidt småtræt. Elsker jer!

Godnat!
BESOS xxx